Vendepunkt i Selimiye Koyu og tilbage til Datca

Igen sov vi oppe foran på dækket med udsigt til Semiliye by, lidt fest fra byen kunne høres, men det var ikke generende. Himlen var klar og aftenen meget tør og varm. Perfekt til at sove ude. Kl.4 blev det dog lidt for fugtigt og koldt, så vi smuttede om læ.

Vækkeuret ringede kl.7, for vi havde aftalt at sejle tilbage til Datca.

Vejrudsigten lovede Meltemi fra mandag og et par dage frem, så vi ville meget gerne være i læ i en havn. I Datca var der læ for den kraftige nord-vesten vind på 10-15 ms. Vinden ville med sikkerhed være der de næste par dage. 

Selimiye Koyu var vores vendepunkt, vi nåede ikke at sejle længere væk fra Turgutreis. Vi havde aftalt at sejle kl. 8.00 og det lykkedes os.

Det var en sejltur på ca. 22 sømil, og vi håbede på, at vi kunne sejle for sejl. Vinden skulle komme fra vest, så vores plan var at sejle forbi et par små øer Kameriye og Koca, og så stikke syd mod Datca for sejl. Vi startede stille og roligt for motor med at sejle inden om øerne, det var en smuk morgen og et smukt landskab.

Karen var skipper og Lasse og jeg sad på fordækket og nød tuen. Vi forsøgte at sætte sejl og sejlede et stykke for sejl men endte med motor, da vi fik vinden lige i næsen og den tog til. Det var en fin tur, vejret var godt, solen skinnede og det var varmt, bimitoppen lavede skygge til os.

Da vi kom frem til havnen, var der en del både på vej ind. Vi var sejlet tidligt for at komme frem tidligt nok til at få en plads. Der var andre end os, der havde fået samme idé.

I Datca lavede vi en grækerparkering med Anker og betalte en havnepris for 2 nætter på 800 ltr (328 kr) dvs. 200 tlr for havnepladsen og 200 tlr for strøm og vand dertil 100 ltr i drikkepenge. 

Vi fik en plads i god læ ingen problem, vi var kommet rettidigt, havnen blev fyldt op i løbet af de næste par timer. 

Vi gik en tur rundt i byen og spiste frokost i byen på en super lækker tyrkisk restaurant, derefter gik vi en tur langs havnepromenaden og fandt en fantastisk café, hvor vi spillede Rummikub for første gang i vores liv. Byen var super hyggeligt med en god stemning, kun tyrkere og ganske få udlændinge og absolut ingen danskere.

Om eftermiddagen tog på den lokale strand, vi trængte til en dukkert. Fra stranden kunne vi se flere både ligge og cirkle rundt for at få en plads.

I byen åndede alt fred og ro indtil omkring frokost, herefter brød musikken løs, og varede til omkring klokken 1 om natten. Det var virkelig et støj-helvede og krævede utrolig meget af os, for ikke at blive totalt stressede. Det virkede som om at jo højere de spillede – jo flere gæster.

Trods støjen så spiste vi på båden, og om aftenen gik vi en tur ved vandet og fandt et vandingshul. Da vi skulle sove, var det med ørepropper.