En fuld dag på land i Datca
Der var ro fra morgenstunden og vi nød det.
Jesper var hos barberen, og vi andre spiste morgenmad på båden. Efter morgenmaden, gik Karen i forevejen for at reservere 4 strandstole ved en restaurant. Lasse fik fat i en transportabel tankstation og benyttede lejligheden til at få fyldt diesel på.
Vi tilbragte flere timer på stranden i liggestole med at slappe af, bade og pludre.
For at få lov til at ligge på solvognen, skulle vi bruge 200 tlr (82kr) hver på restauranten. Vi spiste frokost, slappede af, hyggede os og planlagde afgangen dagen efter.
På vejen tilbage fra stranden smuttede vi inden om caféen, for lige at tage et slag Rummikub. Vi fandt ud af at Tyrkerne spillede det på en anden måde end os. Ved lidt gooleri fandt vi ud af, at spillet hed Okey og mindede om kortspillet 500. Bordene var indrettet til spillet, og caféen var proppet med tyrkere, grupper af mænd og grupper af ældre kvinder, som alle spillede, røg cigaretter og drak The. Det var et nyt spil for os alle – næsten, kun Karen kendte det, så koncentrationen var stor. Spillet var godt for hjernecellerne, så der kunne være lange pauser, i mellem vi talte sammen – vi var bidt af spillet ingen tvivl om det.
Senere var tiden kommet til, at vi skulle handle til de sidste par dage, hvor vi havde planlagt at ligge for svaj. Vi tog alle ud og handle, og mens mændene gik tilbage til båden med varerne, så reserverede Karen og jeg et bord på den lokale tyrkiske restaurant. Restauranten viste sig at være meget populær. Det var anden gang, vi spiste der, for maden var fantastik og billig – en rigtig god kombination.
Princippet var at stille sig op i kø, pege på den mad vi gerne ville have og betale ved kassen – Selfservice og free seatings udenfor. Vi bestilte 4 retter hver til deling og det kostede ialt 400 (164kr) ltr incl. vand.
Efter middagen gik Karen og Jesper tilbage til båden, og vi gik først en tur rundt i byen og derefter tilbage til havnen. Vi fandt en super hyggelig café i havnen, hvor vi kunne klare støjen, her slog vi os ned og drak et glas vin. Tjeneren på caféen fortalte os, at der havde været et støjhelvede i havnen de sidste 3 måneder. Det havde aldrig været så slemt, og det var ikke særligt sjovt at arbejde i.
Igen ørepropper og en god nattesøvn ventede forude.