Speedy Dot og grundig oprydning

10 timers søvn blev det næsten til. Vi vågnede op til regnvejr af os selv kl.7.30, skønt ikke at blive vækket af vækkeuret – vi have ikke travlt.

Masten blev færdig i går, så idag var planen at få rengjort Speedy Dot og tømt skibet for ting og sager, der kun hører til på et skib, når det er på vinteropbevaring.

Først var det morgenmad, så måtte vi se, hvad vi nåede .

Efter morgenmaden startede det med at Lasse lige skulle tage vores sejl ud af køjerummet. Vi har blevet enige om at tage sejlet ud, det fyldte næsten hele den øverste køje og sidste år, havde vi det kun oppe én gang.

Jeg indså snart, at det ikke kun var sejlet, der kom ud af rummet… Hele rummet blev tømt og gjort rent fra ende til anden. Jeg så ikke Lasse i en times tid, men hørte kun rengøringslyde inde fra køjerummet.

Jeg måtte rose og sige, at det var en kæmpe tørn Lasse tog, jeg ved ikke, hvor han fik energien fra. Men for mig var en en meget stor mundfuld at skulle ordne det rum. Det endte med at Lasse fik rengjort det, tømt det for “vinter”-ting og organiseret det helt fantastisk – En rigtig god tørn. Jeg hjalp selvfølgelig til på sidelinien og fik rengjort samt organiseret andre dele af båden.

Problemet var at efter en lang vinter, så var der en del oprydning – det blev gjort. Vores bil blev fyldt op med ting, der skulle smides ud, på vores lager eller bare hjem på Ternevej.
Næste rengøringspunk var Speedy Dot. Den trængte til den store rengøringstur både udenpå og inden i. Det var heldigvis klaret op og solen tittede frem, det var stadig koldt men det blæste ikke, så det var perfekt vejr til rengøring af jollen. Det tog nogle timer, men så stod den og piv-skarpt.

Det blev hurtigt sidst på dagen, med så mange aktiviteter, og vi blev enige om at lægge båden klar ved mastekranen, så var der ingen tvivl om, at vi var de første, som skulle have mast på.

Vindexet fik også lige en pudsetur.

Klokken var omkring 21, da vi var færdige, men så var masten også helt klar til at blive sat på i morgen tidlig,.

Os… vi har helt klar til at slappe af og få et bad.