Fra Pabuc Burnu til Kissebükü Koyu via Orak Adasi

Det var en svær beslutning af forlade dette fantastiske sted. Samtidig vidste vi, at det snart var slut. Så hvis vi skulle se mere, så var det idag. I morgen skulle vi tilbage til Turgutreis.

Jeg var meget tidligt oppe og tage billedet kl. 4.30, en smuk morgen der varslede om en smuk solrig dag.

Vi havde stadig et par steder, der kunne være interessante. Klokken 8.30 var vi afsted mod en lille ø i nærheden – Orak Adasi.

På østsiden satsede vi på, at der var en lille bugt i læ for nordvesten vinden.

Igen vidste vi lige, hvad vi skulle gøre. Idag var det Gitte på liner, Karen på anker, Jesper på rattet og Lasse som den gode navigatør, som sikrede, at vi ikke sejlede på revet på vejen ud af bugten.

Lige præcis dette lille hjørne af bugten var helt vindstille med krystalklart vand. Dog uden maritimt liv og nogen form for koraller.

Der var kun 3 sømil, så efter godt en time for motor var vi allerede fremme, det var ganske tidligt, så der var god plads til os. Vi lagde os helt til højre, langt inde i bugten. Vandet var lækkert lige til at hoppe i.

Det så ud som om Lasse stod på bunden, det gjorde han ikke, det var svært at bedømme afstanden til bunden, så klart var det.

Roen var dog en stakket frist, for inden for de næste 2 timer blev der proppet med både og adskillige Gullit. Turbådene lå i lag uden på hinanden uden at tænke på andre både omkring dem. Vi blev enige om, at det overhovedet ikke var til at holde ud, og nåede lige at forhindre en Gullit i at krydse vores anker, ellers var vi ikke kommet ud.

Så afsted, ud og væk i en fart. Super ærgerligt for det var et fint sted, men det var der åbenbart også mange andre, der syntes.

En god ting var at vi kunne sejle for sejl – det nød vi. Der var meget få kompasafmærkning, men når der var en så så skulle den overholdes, godt at den var nem at spotte. Her var det en øst-bøje.

Der var ikke andre steder, vi kunne ligge ved den lille ø, så vi søgte videre i de bugte der lå fastlandet, vi skulle finde en med læ.

Vi blev nød til at sejle rundt om Burun ved Kissebürü Koyu før vi fik læ. Det blev til yderligere 5 sømil, men så ville vi helst ikke sejle længere væk, for i morgen skulle vi være tilbage i Turgutreis kl.17.

Det var en forholdsmæssig stor bugt, så vi startede med at sejle helt ind i bugten. Efter vi havde lagt os til rette med både anker og liner i land, blev vi enige om, at det ikke var et rart sted for os, så op igen og videre.

Lidt længere ude i bugten fandt vi os heldigvis til rette, det var det sidst mulige sted. Det var så tredje gang vi ankrede op med liner i land på samme dag – nu var vi eksperter.

Det var vores sidste aften for svaj i denne omgang, og det forhindrede os ikke i at hygge på vores sædvanlige måde med at bade, spise god mad, spille kort og grine.

Det blev en smuk aften med næsten fuldmåne.