Karen og jeg var ret tidligt oppe for at se solopgangen. Første gang jeg kiggede op var klokken 5. Karen og jeg endte med at sidde oppe foran og så solen stå op, det gjorde den klokken 6. Det var vores sidste morgen på vandet, i dag skulle vi retur til Turgutreis.
Det var en skøn gylden morgenstund selv med morgenhår.
Vi sejlede klokken 8, efter alle morgen ritualerne med morgenkaffe, morgendukkert og morgenmad.
Vi skulle først være tilbage i havn kl.17, så vi havde god tid, selvom vi skulle sejle over 20 sømil. Vi startede ud for motor.
Vi sejlede stille og roligt langs kysten, vinden var ikke fordelagtig, og der var heller ikke meget af den, men solen skinnede, og humøret var højt trods en hjemtur i sigte.
Vi sejlede mellem fastlandet og øen Kara Ada, som vi sejlede meget tæt forbi. Vi prøvede og finde et sted, hvor vi kunne smide et anker og tage en dukkert, men det var ikke rigtig muligt, det var for dybt, vi havde kun 50 meter ankerkæde… alt alt for lidt. Øen var smuk og grøn, og indimellem var der små bugte med meget turkist vand.Den sidste del af turen fra Kara Ada til spidsen ved Akyarlar sejlede vi for sejl, og vi skiftedes til at sejle. Det sidste sus, den sidste tur for sejl, den sidste varme vind der omfavnede os.
Da vi kom rundt om hjørnet efter Akyarlar, skulle vi stik nord på, og det var lige mod vinden, der nu var taget til.
Vi blev enige om at gå i havn, selvom det var nogle timer for tidligt. Vi havde fået nok, og var klar til at gå i land og nyde eftermiddagen og aftenen i byen.
Vi lå et stykke tid og cirklede udenfor havnen, der var ikke helt styr på, at vi var i en udlejningsbåd og bare skulle i havn for at aflevere båden. Generelt set var tyrkerne ikke særlig gode til engelsk.
Vi var i havn ved 13-tiden, og smuttede direkte på bar, hvor vi drak en øl og spiste frokost.
Effes var vores foretrukne mærke. Konceptet var at købe 2 øl og dele dem i 4 glas, så kunne vi altid toppe op med 2 øl mere. 1/2 liter øl blev hurtig varm. Lige her drak vi dog den røde Tuborg, der også var meget god.Efter frokosten smuttede vi en tur gennem byen og ned på den lokale strand, hvor vi snuppede en dukkert.Efter stranden på vejen tilbage til båden, fandt Lasse og jeg et sted, hvor de spillede Rummikub. Lidt senere var det os 4, som sad og spillede her. Faktisk ved bordet der lige i midten.Ved solnedgang fik vi en sundowner på fordækket og så solen gå ned. Det var en meget vindstille og meget varm aften.Klokken 20.30 var det mørk nat, en meget flot aften hvor fuldmånen lyste op. Fedt vi lige fik det med. Der var et vældigt leben i byen med små boder og masser af skrammelbutikker. Meget turistet men hyggeligt. Vi købte ingenting.Det blev en sen middag på en lille tyrkisk restaurant. Vi anede ikke, hvad det var vi bestilte, men det smagte godt, og øllen var kold.Klokken var omkring midnat, da vi var tilbage i havnen, og vi var godt trætte efter en god lang dag på vandet efterfulgt af en super hyggelig dag og aften på land. Vi var klar til at hoppe i køjen. I morgen skulle vi pakke og hjem til Danmark igen.
