Videre fra Bodrum og østpå til bugten ved Pabuc Burnu

En af grundene til at vi “bankede igennem” igår var, at så kunne vi opleve noget mere ved et aktivt valg i stedet for at være passiv og vente på bedre vejr. Nu havde vi taget skraldet og var i læ for Meltemien, der hvor vi var nu.

Vi gennemførte vores morgendukkert, udsatte morgenmaden og planlagde næste stop.

Vi havde udset os et par bugte, der var mulige, med den vind vi havde. Idag ville vi prøve bugten ved Pabuc Burnu.

Vi sejlede mellem fastlandet og øen Kara Ada for motor. Vi var tidligt på den, så der var stadig ikke fyldt op, der var et par store både, som vi lagde os i mellem.

Anker i og liner i land, vi var efterhånden eksperter, alle havde en rolle. Karen på ankeret, Lasse på roret og Jesper og jeg enten skiftevis eller sammen på linerne, vi svømmede ind, og fandt en klippe vi kunne fortøje os til.

Her er det Gitte, som er på klippen med en line.

Undervandslivet og scenariet under vandet var intet mindre end fantastisk. Masser af fisk, klart vand, søpindsvin og enkelte koraller. Vi hoppede i mens solen stod perfekt og fik den bedste snorkletur, vi havde haft indtil videre.

Vi fik et totalt grineflip her, minuttet her var fantastisk, og vi var som små børn.

Det var ubeskriveligt morsomt, og man skulle nok have været der. Men hvor var det dog bare skønt at grine, som vi gjorde den dag.

I løbet af dagen kom der flere både og masser af Gullet, endags-turbåde med masser af turister på, de sejler rundt til de smukke bugter, hvor turisterne har mulighed for at bade, der er rigtig mange af dem, som i rigtig mange. De ligger i kø, for at komme ind i bugten, typisk har hver turbåd 1/2 time i bugten, før de sejler videre til en ny bugt.

Mellem dukkerterne fik vi en sen morgenmad.

Heldigvis havde turbådene en rigtig god regel, og det var at musikken skulle være slukket, mens ankeret var i vandet. Det gjorde det tåeligt at være nabo, bare vi ikke lå for tæt. Som vi lå her, var det ok.

Vi var mere i vandet end på båden, så båden blev til en rigtig badebåd.

Jeg kunne dog mærke, at støjniveauet var ved at gå os på, især Lasse og jeg var ramt. Tyrkiet havde meget støjforurening, så midt i den hyggeligste by eller den smukkeste natur, var der musik fra alle verdenshjørner, jo højere, jo bedre. Var det ikke musikken så var det bøn udover by eller vand, morgen, middag og aften i 15 minutter.

Vi havde en skøn eftermiddag og aften her, med badning, kortspil og grin. Vi var glade for at den slemme tur var overstået, og priste os heldige at vi havde fundet dette fantastiske sted.