Udflugt til Vulkanøen Stromboli

Missionen var klar – vi skulle afsted til Stromboli, undervejs ville vi gøre et par bade-stop, for tilsidst at have sejlet 35 sømil nordpå til den nordligste af vulkanøerne Stromboli.

Målet var at se vulkanen spyde ild i mørket.

Ved 22-tiden ville vi vende Blue Dot og sejle syd-vest på mod Palermo på Sicilien.

Første stop var ved et gammelt kalkbrud lige nord for Lipari by på østsidens øen. Et par parasoller vidnede om at italienerne var ligeglade, bare de kunne få en dukkert.
Vandet var helt fantastisk og smøg sig blidt om vores kroppe, 28 grader målte vi det til.
Næste badestop var ved øen Panarea. En beskyttet lille bugt på sydsiden af øen bød på smuk snorkling. Vi kastede anker lige udenfor området og svømmede ind.
Vi sejlede videre nordpå mod Stromboli.
Beskrivelse er næsten unødvendig, nyd blot Stromboli i baggrunden.
Stromboli er en aktiv vulkanø nord for Sicilien i det Tyrrhenske hav. Øen er 928 meter høj.
Vi kastede anker på nordsiden af øen, her kunne vi bade og gøre aftensmad klar.
Klokken 18.30 sejlede vi ud for at se solnedgangen her ses solnedgangen på Strombolicchio.
Vulkanen var aktiv ingen tvivl om det, og det blev spændende at se det i mørket.
Smuk solnedgang ☀andet er der ikke at sige 😄👍🏻