Natsejlads fra Stromboli til Palermo

Kl. 21.10 satte vi kursen fra Stromboli mod Palermo ialt 90 sømil. Kurs 240 indtil vi mødte øen Filicudi og derefter kurs 256 mod Palermo.

Vinden var næsten ikke eksisterende og var mellem 0,4 – 2 ms. Vandet var som fløjl og havblik – ikke en krusning. Månen var fuld og lyste mørket op.

Optimal natsejlads for motor, fås ikke bedre 👍🏻 Vi dannede 3 hold á 2 Crew, der hver havde 2 timers vagter fra kl.22. Det fungerede rigtig godt 😄

Vi sejlede 95 sømil på ialt 18 timer. Vi ankom til Palermo kl. 10.15 😄 Totalt fyldt op af en super oplevelse og trætte klar til at hoppe i land. På denne natsejlads var der absolut ingen søsyge, og alle sov eller slappede af på deres frivagt 👍🏻

Solnedgangen var fantastisk smuk og nu ventede vi kun på vulkan-show 😄
Bedst som vi nød solnedgangen kom fuldmånen op, stor, smuk og orange. Vi vidste snart ikke hvilken vej vi skulle kigge 😄
Mørket lagde sig blidt om os, og fuldmånen sørgede for, at der var lidt lys hele tiden.
Klokken 21.10 besluttede vi os for at sejle videre. Vulkanen havde spruttet ild 3 gange for os dvs. omkring hver halve time. Vild oplevelse… jeg er meget taknemmelig for, at denne tur kunne lade sig gøre. Det var noget Lasse og jeg havde fundet på igår, og crewet var friske på idéen – Once in a lifetime 😉 Og det blev en vild succes 👍🏻
Havblik, fuldmåne og over 20 grader. Intet mindre en kanon natsejlads 👍🏻
Lotte og jeg var på vagt kl. 4.00-6.00, og der var tid til både hyggelig snak og fotosession 😊 Den lysende planet i baggrunden er Venus, og det er Lotte som står med armene i vejret.
6 sømil fra Palermo hoppede i det blå vand – her var 800 meter dybt ☺️ Den bedste morgendukkert 👍🏻