Tjek-ud af Kroatien og tjek-in i Montenegro
“Er du vågen?”… “hmmm… ja”… “Jeg har en plan”… ud med ørepropper af med natbrillerne… Jeg vidste allerede godt hvad Lasse ville sige… “Sejler vi nu?” Spurgte jeg. “Ja”… “Ok, Jeg er med” Svarede jeg. Vi havde det på samme måde.
Dubrovnik er helt sikkert en dejlig by, der er værd at besøge. Det skal bare ikke være i juli, hvor det er varmest og mest turistet. Marina Frappa som vi lå i, var dyr med 160€ pr. nat og der var en vandvittig gyng gang hele dagen pga. dønninger og klask fra en vældig trafik af færger, yachter og en masse små motorbåde, der sejlede forbi lige udenfor havnen. De sejlede heldigvis ikke mellem kl. 23.00 og 7.00, så vi havde fået en noglelunde rolig nat.
Jeg gjorde klart skib nede og oppe, og Lasse gik i supermarkedet og tog en Uber tilbage med alle varerne. Der var handlet til flere dage og til madlavning ombord.
Klokken 10 forlod vi Marina Frappa og sejlede lige over på den anden side for at tjekke ud af Kroatien. Trods enkelte forbedringer af det administrative (man kan betale den nye turistskat på 2,5€ pr dag pr person online) så eksisterer Balkans bureaukrati stadigvæk intakt. Først Havne Kaptajnen som stemplede vores Vignette og 3 kopier af samme – samt kopier af vores pas og crewliste. Vente- og sagsbehandlingstid 35 minutter. Herefter til toldkontrol – ventetid 45 minutter – og til sidst til politiet der kopierede og stemplede de samme papirer og vores pas. 16 stykker papir – samlet tid 90 minutter.
Vi skulle endelig videre syd på til Montenegro og Kotorfjorden. Efter en times sejlads passerede vi Dubrovnik, der lå flot i solen – vild by og vild borg – og ved grænsen strøg vi gæsteflaget og fik Montenegros op i stedet.
Indtjekning i Montenegro skulle ske fysisk, og vi havde valgt Zelenika en af de første havne ved indsejlingen til Kotor.
Lasse tog skibsmappen under armen og gik den lange vej først til havnekontoret for at få fat i vinjettaen. Oplevelsen der var noget speciel da første besøg var havne kaptajnen. Bygningen lå midt på en badestrand ca 200 meter fra havnen og kontorerne var gabene tomme – efter bankning på flere døre uden resultat fandt jeg myndighedspersoner på en klapstol under et træ med fødderne på en træstub mens han så fodbold på sin telefon. Da han først var fundet tog det 10 minutter med det praktiske og han ønskede os et behageligt ophold efter at have opkrævet 35€ for en uges ophold.
Efter havnekontoret skulle havnepolitiet både se og registrere den stemplede crewliste – scanne pas. Det tog en del tid da Windows af ældre dato opgav. Men manden var hyggelig og rar og takkede mig pænt for at have forklaret proceduren til en nyankommen sejler
Endelig var vi tjekket ind, og vi kunne bjærge det gule signalflag (Q) igen.
Vi havde udset os et par steder, vi kunne ligge for anker.
Vi endte ved en ø Sveti Marko og lagde til i bugten på sydsiden af øen, Uvala Velika East.
Et travlt sted med masser af dagsturbåde og masser af hoteller på fastlandet, men trods højsæsonen var det nemt at finde en bugt at smide vores anker i og forbavsende lidt støj fra fastlandet trods advarsler på nettet.
Log
Tanket 171 liter diesel á 137€
Log: 7889 Trip: 490,9 MT: 976 Distance: 39,8 sømil
