Fine dage i Kotorfjorden
Vi havde ligget for svaj ved Sveti Marko inden for i Kotorfjorden. Vi havde ikke travlt, der var god tid til både morgendukkert og morgenmad


Vi forsatte Indsejlingen til Kotor Old Town, som var intet mindre end magisk. Bjergene rejste sig nærmest lodret op af vandet, og var enormt høje.

Det passer fint med at fjorden i virkeligheden er en oversvømmet floddal fra istiden.

Vi sad bare der i vores lille bitte båd og lod naturen vælte ind over os – magisk.

Selve Old Town Kotor ligger helt inde i fjorden, og er på UNESCOS verdensarv. Det gav en naturlig interesse for byen, og det kunne mærkes tydeligt med de alt for mange turister. Rigtig mange af dem vandrede apatiske rundt i de små overfyldte men hyggelige gader, som om de ikke rigtig viste hvad de skulle tage sig til.
Det blev til 2 overnatninger i Kotor Old Town, ikke med vores gode vilje, men pga. af et kraftigt tordenvejr der uventet kom drønende ind over os den første aften.

Man kunne nemt fare vild her, og det gjorde vi også et par gange. Byen er meget fin, men holder kun til et besøg én dag, den er fyldt med restauranter, barer, souvenir og tøj.

Det tog lang tid at tage bybillederne, og når sekundet var der, var det med at rykke på knappen i en fart – det lykkes os at få taget et par by-stemninger uden turister.

Et kæmpe marked lige uden for bymuren virkede nærmest som en metrostation, hvor to overfyldte toge ankommet fra hver sin retning, netop havde lukket alle passagerer ud på samme tid.

Vores oprindelige plan var at blive i byen én dag og aften.
På båden blev der tid til at lave både mad, shots og müslii inden vi gik en tur i byen, for at se den om aftenen. Igen satte vi pris på både vores induktionsplade fra IKEA og vores nye lille lampe i cockpitbordet, det blev til vores udekøkken.

Den lille havn modtager kæmpe krydstogtskibe samt både sejlende og kørende turister bl.a. fra Dubrovnik. Området er derfor ekstrem turistet. Inden for de sidste 5 år er turismen steget vildt. En butiksejer fortalte os, at byen indimellem kollapsede når der var op imod 5 krydstogtsskibe ved kaj og for anker. De var efterhånden vant til det og måtte bare stå igennem – turisme er Montenegros største indtægtskilde.

Men vi sad og fik lidt let at spise med udsigt over bugten, kunne vi se et kæmpe tordenvejr bag bjergene. Da vi kom tilbage på båden, kunne vi fornemme at det kom nærmere.
Hverken Windy eller predict Wind havde den på rararen. Vi gjorde os alligevel klar, hvis den skulle komme forbi. Lukke vinduer, tjekke fortøjninger, sætte cockpitteltet på og sikre jollen.
Pludselig kom vinden, regnen og tordenvejret. På alle bådene var alle på dæk for at tjekke deres både.

Det blev ved det meste af natten, og dagen efter var det stadig ustabilt.
Vi blev enige om at blive en dag til pga. vejret. Vi tog derfor en tur i byen i håb om, at der var færre turister.

Det var der, men vi blev da også fanget i tordenvejret. Heldigvis nåede vi at søge i læ på en café, hvor vi drak kaffe og lidt senere spiste pasta frokost.

Om aftenen gjorde vi os klar til at sejle videre, uvejret var stilnet af, og der var lagt op til en god nattesøvn.
Log
Log: 7899 Trip: 500,5 MT: 979


