#Onhard2022 på land i Nykøbing Sj.

Lasse kørte til Nykøping Sj. torsdag efter arbejdet, i år tog han selv båden op sammen med Søren og Susanne. Vi havde jo taget masten, så båden skulle “bare” lægges til kaj ved mastekranen og være klar kl.8.00 fredagmorgen.

Præcis kl.8.00 gik de igang og kl.8.30 stod båden på land – Hurtigt og effektivt 👍🏻
Ruger de sædvanlige steder men ellers lige til at spule ren.
Da vi var i Sverige i sommer, havde vi et lille problem med at det gode skib Frida’s ankerreb sad fast i vores propel. Øverst til venstre ses resterne af ankerrebet. Under ankerrebet sad der en masse søgræs af den kedelige slags ses øverst til højre. Godt det kom af, og at der ikke var sket en skade. Nederst ses den rensede propel. Det så det flot ud, ingen ruger, kun tærresinken var væk. Én lang sæson kunne vi ligge i vandet, før sinken skulle skiftes – godt at kende grænsen.
Det gik rigtig fint med at få spulet båden. Vi forventer, at båden kommer i hal i løbet af næste uge. I starten af næste uge kommer Klaus og laver motor-service og frostsikrer vandtankene.