Korcula: Fra gynggang i Vela Luka til Uvala Javic på bøje

Det havde været en helt igennem rædselsfuld nat. Aldrig har vi oplevet noget, der kommer i nærheden af en gynggang i en havn, som vi havde i nat. Klokken 5 lagde vi os op i cockpittet og fik et par timers søvn.

Det tog ingen ende, og tilsidst besluttede vi os for at sejle, selvom der var lovet lidt mere vind, end vi synes om.

I går var planen en nat mere her pga. vejret. Men det var en ikke en mulighed, så længe vinden var fordelagtig for os – vi måtte afsted så hurtigt som muligt.

Klokken 11.30 sejlede vi ud af Luka havn, en lidt svær manøvre pga. stærk sidevind, det gik godt, fordi vi havde talt manøvren igennem.

Den planlagte tur var at sejle langs Kurcula på nordsiden af øen helt til til de små øer Otok Badija og Otok Vrnik og finde et ankersted der. Et sted vi havde fået anbefalet, af dem vi lå ved siden af.

Vi sejlede for sejl nærmest hele vejen. Startede overraskende med 3 ms, og vi sejlede for motor ud af fjorden. Vinden tog til og steg til mellem 6-10 ms med kraftigere vindstød ind imellem, og vi sejlede over 8 knob, da det var hurtigst.

Vinden var i Nordvest, og vi satte et forsejl, og det blev siddende der de næste par timer. Vinden skulle aftage i løbet af aftenen, og i morgen skulle vinden gå i syd.

Turen i dag var nok den mest spektakulære rent naturmæssig. Kæmpe golde smukke bjerge Sveti lilja tårnede sig op først i horisonten og siden da vi sejlede i strædet mellem Korcula og landfast kom bjergkæden meget tæt på.

Da vi nærmede os byen Koncula, blev der pludselig en masse aktivitet, dels var der mange krydstogter men det sjove var at der var ultra mange surfere af forskellig slags, og de fór frem og tilbage tværs over strædet ind i mellem alle bådene, så så vildt ud, mange af dem var super dygtige – god underholdning midt i et fantastisk landskab.

Vinden lagde sig ikke, og da der stadig var kraftige vindstød, opgav vi at ligge for svaj, der var ingen læ. Til gengæld fandt vi en restaurant-bøje, et utroligt hyggeligt og roligt sted midt i al turist-turmulten.

Efter en tiltrængt dukkert tog vi jollen ind til restauranten.

Chefen var en meget tilbagelænet ældre rund mand med et glas rødvin i hånden. Vi kom af med 60€ for at ligge på bøjen, og det var frivilligt, om vi ville spise på restauranten.

Vi valgte et bord i den sene sol, og besluttede os for at spise der. Stemningen var mega hyggelig, og priserne på maden var ok.

Vi har nu lært, at vi har det godt med at bestille en masse forskellige forretter, få det hele serveret på én gang, og spise det som tapas.

Vi nød, at dagen blev, som den blev – startede rædselsfuldt men endte forrygende. Vi blev siddende til efter mørkets frembrud.

Log

Log: 7805  Trip: 507,1  MT:960