Havblik fra Agersø til Karresbækminde
Jeg var tideligt oppe for at kigge på solopgang. Idag skulle vi afsted videre mod Karresbækminde.

Øverste billede er taget kl.3.30 og nederste kl.5. Det var en smuk stille morgen.
Vi synes alle sammen, at vi havde ligget længe i Kerteminde. Vi ville gerne nå Karresbækminde idag.

Vejret var fantastisk og ingen vind. Vi var selvfølgelig til en badetur, mens Smilla gjorde klar til afgang. Vi var afsted kl.9.00

Der var ingen vind, så vi sejlede for motor hele vejen. Vi forsøgte os at sætte sejl, men sejlede 1,6 knob på 2 sek/m vind. Vejret var godt, og musikken var høj på det meste af turen.

Vi ankom til Søfrontens Marina ved 12.30-tiden, en Marina vi havde været i før, og som vi godt kunne lide. Vi lagde først til ved servicekajen, men fastliggerne lige bag ved ville komme hjem samme dag, og så skulle vi flytte os. Vi valgte at lægge os et bedre sted, hvor Smilla kunne ligge bagved os.

Vi blev hurtige enige om, at vi skulle ud og se på ferielandet, og vi endte med at drikke en øl på Martens Røgeri, mens vi så på livet omkring os.

Senere snuppede vi en dukkert på den nye flotte strand – Ingen tvivl om at det var blevet sommer i Danmark igen.

V nød det, for vi vidste at det var en stakket frist – der var ustabilt vejr forude.

Hjerterfri, devoserjas og solnedgang var på dagsordenen. Super hyggeligt.

Lasse havde dronen oppe i den stille aften. I morgen skulle Smilla videre mod Rügen.
Log
Afgang: kl. 9.00
Distance: 16,27 sømil
Gns. Fart: 4.9 knob
max fart: 8,1 knob
Tid: 3 timer 20 min


