Fuld arbejdsdag på båden

Det var helt utroligt så meget der skulle laves på en afrigning til transport. Heldigvis havde vi vores tjekliste, ikke en helt almindelig tjekliste, men en tretis- tjekliste. Tingene skulle ordnes i rækkefølge, ellers gik det i kludder, vi havde jo kun vores få kvm at stuve tingene påp. De næste par dage var det afrigning og klargøring til optagning. Vi lå godt til alt det arbejde, vi havde foran os.

Tjekliste:

  • Forsejl af og pakkes
  • Jolle afprøves 
  • Jolle på fordæk
  • Løsne agter stag
  • Stænger løsnes nede og oppe
  • Solceller afmonteres og stuves
  • Jolle piftes og fastgøres
  • El på forsejl afmonteres 
  • El på mast afmonteres om læ
  • Kickeren afmonteres og lægges om læ
  • Bommen af og lægges på dæk (værftet hjælper os med det ved optagning)
  • Spiler stage afmonteres og lægges på dæk
  • Forsejl stuves om læ
  • Skødet og fald skal ud af masten
  • Tømme vandtanke (gøre lige før optagning)
  • Tape af de to hvide stænger bagpå

Det var nogenlunde listen, og de store ting gjorde vi først. Især forsejl og solceller var to heftige ting. Vi overvejede at få værftet til at hjælpe os med bommen. Cyklerne blev samlet klar til vores dage på land, dækket vasket, og vores trælast var klar i bagbord kahyt.

Der var ingen vej tilbage, vinden var nu løjet så meget, at vi turde begynde på at afmontere solcellerne. Det var noget nervøst, at skulle skrue de små skruer ud af solcellestativet og samtidig sørge for, at de ikke faldt i vandet, det gik over al forventning, kun et par stykker, vi havde mange af, faldt i vandet. Det var helt utroligt så beskidte de allerede var blevet på den kort tid, de havde siddet på. De blev tørret af og stuvet i bagbord kahyt.

Næste punkt på dagsordenen var afprøvning og optagning af jollen. Spændende… Vi havde ikke prøvet hverken jolle eller motor endnu. Vi monterede motoren uden problemer, startede den og sejlede en lille tur i havnen, hvor vi lavede for skellige manøvre samt gav den max gas – 4 knob var max hastighed, og det kunne den klare i 50 minutter. Vi fandt et nyt navn til jollen – dvs. Lasse havde længe funderet over navnet – “eco dot” – et navn (stavet med små runde bogstaver) der skal beskrive bæredygtighed.

Jollen kom på fordækket, og vi erfarede at den ikke var større, end at den kunne ligge der uden at dække over vinduerne – perfekt. Motoren blev stuvet væk i taskerne og lagt i bagbord kistebænk – virkelig godt.

Den sidste svære ting var, at kontrollere at stængerne var løse og kunne drejes, stængerne sidder bagerst på båden, og de kan kun tilgås under dæk bag ved agter kahytterne.. Stængerne har en del ledninger inden i både solceller, radar og GPS, og de har aldrig været afmonteret før. Værftet hjælper os med at få den løftet af. De skal ligge på dækket under transporten, og ledningerne skal forblive i stængerne, så de skal løftes med forsigtighed.

Heldigvis var vejret godt – ved 19-tiden var vi færdige og smuttede i bad på havnens helt fantastiske tyske-ordenlige havnebad – uendeligt og dejlig varmt vand – meget tiltrængt.

Lasse lavede pizza og klokken 21 var der dømt Melodi Grandprix der sluttede klokken 1 med at Østrig vandt og Danmark på en 23. plads. Vi vidste, at vi havde endnu en lang arbejdsdag foran os, hvor alle de ting vi ikke havde hakket af skulle ordnes, samt vi pakke til hotelophold fra i morgen til på torsdag.

Selvom vi var noget trætte efter en hel aften og nat melodi grandprix, så kaldte en fuld dags arbejde forude. Vi tog det stille og rolig at fik hakket alle de punkter af. vi kunne i dag.

Vi arbejdede hver i sær på det vi havde aftalt, og min arbejdsplads idag så således ud. I morgen skulle Blue Dot på land og gøres klar til det næste skridt i vores eventyr.

Søgeord

#Afrigning #Neustadt #Ancona #Optagning