Farvel Speedy Dot
Jesss…💪🏻 idag kl.13 kom en gut fra Reersø og købte Speedy Dot. Dejligt at den nu havde fået en ny ejer. Der var ikke noget galt med jollen, men den var for stor til vores projekt, og så ville vi hellere have en el-motor.
Prisen, vi fik, gik lige op med den nye jolles pris inklusiv motor. Derudover var vi fri for at få den opbevaret hos vores venner i Mønge, det ville give arbejde til dem og ekstra bekymring for os – så det var vel rigtig godt.

Endvidere så havde vi allerede købt den nye jolle, så i stedet for at være dobbelt i underskud, så var vi nu i nul.
Jesss…👍🏻 Det var rigtig godt.
Vi skal hente den nye jolle, efter at Blue Dot er kommet til Roskilde havn, vi regner med, at det bliver tirsdag d. 29. april. Hvad jollen skal hedde vil blive spændende? Det ved vi endnu ikke.

Om læ var alt ved at ligne sig selv. Målet i dag var at tømme køjerummet og få lagt tøj mm. i skabene samt at rydde den øverste køje, så madrassen kunne blive lagt på plads på lørdag.

Småting som lidt rengøring og bl.a. bestilling af støvsugeposer og hygiejneposer, noget vi nemt kunne få fat på nu, og som var irriterende at bøvle med sydpå.
Alt i alt en god dag.

