De små ting

Vi kunne ikke vinde hver gang. Idéen var god, og vi prøvede det af, men den holdt ikke. Vi lærte dog en masse og havde haft det sjovt.

Vi forsøgte at bygge en landgangsbro, den blev pæn og samtidig ikke for tung. Den landede på 12 kg, men den holdt ikke. Broen var 240 cm lang men for tynd, så vi var bange for, at den ville knække. Nu var det forsøgt og kasseret, hurtigt fik vi bestilt én igennem vores kontakt, Marcus, i Slovenien. Landgangsbroen ville være klar, når vi kom derned.

Til gengæld blev bestikskuffen fantastisk både flot og god. Vi var heldige , at vi fandt 4 plastikkurve, der lige netop kunne ligge på langs i skuffen, så den anden skuffeinddeling blev taget ud. Vi var sikre på, at vi kunne indrette skuffen mere optimalt – de små ting i hverdagen af stor betydning.

Vi brugte tid næsten hver dag på at få fixet de små ting, som vi godt kunne glemme, men som var gode at have med. Eksempelvis en printet crewliste, printet vaccinationskort, en praktisk syæske, fuldendt medicinkasse, opgradering af dels gæsteflag og Dannebrog bag på. Det var bare nogle af de mange småting, der egentlig ikke tog meget tid og derfor meget nemt at glemme. Endvidere havde Lasse brugt en masse tid på at få opgraderet vores netværk, både mht. sikkerhed men også at få etableret den mulighed at kunne tilgå vores T37 netværk på en sikker måde både hjemmefra hog fra båden.

Næste gang vi skulle til båden, var planlagt til sidst i den kommende uge. Imens kunne vi fryde os over, at Done-kolonnen blev mere og mere fyldt. 

Weekenden stod på at hjælpe vores unge med køkkennedrivning og pasning af børnebørn.