Vores anker er blevet Arabisk

Sammen med varmtvandsbeholderen, tog vi os sammen og købte et nyt anker. Det gamle anker havde svigtet os et par gange. Bl.a i Aegina, hvor man lægger til for eget anker med hækken til kajen.

Med ca. 50 m kæde ude, lægger man to fortøjninger i land, så man ligger 2-3 m fra kajen og strammer så ankeret op. To gange fik ankeret ikke fat hvilket betyder: slip agter fortøjningerne, sejl ud igen, hal ankeret op og start forfra. Inklusiv at ulejlige nabobåde, der står klar med fendere med et nervøst udtryk i ansigtet.

Heldigvis skete det for os, da der ikke var ret meget vind, men man kan nemt forestille sig, hvor bøvlet det kan blive, hvis det sker med sidevind. Og – der er nu ikke noget, der er så godt at sove på, som et anker man kan stole på.

Vores anker er et Lewmar Delta anker på 25kg. Fejlen ved det gamle var, at det var blevet bøjet, så det ene “øre” havde en for lille vinkel. Når ankeret lagde sig til den side med den lille vinkel, blev det liggende på ryggen til ingen nytte.

Vores anker ruller og hele setup’et er til netop det anker, så der var ingen vej uden om, end at købe det samme igen. Efter først at have været ved at købe en kopi af en tuskhandler af en marinebutik, fik vi afsløret, at det var en kopi og fik købt det rigtige selvfølgelig til en helt anden pris.

Nea Artaki havn er fuld af Arabiske fiskere, som hænger ud på kajen og reparere net og ryger. Selv om de ikke kan et ord engelsk, kunne de godt se hvad vi havde gang i og trådte straks til for at hjælpe, så arbejdet var hurtigt gjort. Da de gik op for dem, at det gamle anker skulle smides ud, påtog de sig straks at klare denne lille opgave og stillede ankeret til side, sammen med den gamle varmtvandsbeholder. De kunne åbentbart bruge begge dele, for de vogtede over begge dele, indtil jeg gjorde tegn til, at de blot kunne beholde begge dele.

Så nu sejler vores gamle defekte anker og varmtvandsbeholder på et arabisk fiskeskib.