Videre fra Vonitsa gennem Lefkada-broen mod Meganisi og Abelaki Bay
Det var en tør klar morgen med sol og ingen vind. Vi overvejede at sejle med bimi-toppen slået sammen, men solen var allerede meget stærk kl.8.30, så vi lod den blive.
Vi tog en morgendukkert, det var køligt, når vi hoppede i, men efter kort tid var det utrolig lækkert vand, der smøg sig om kroppen, vandet var 20 grader, og det var svært at komme op igen.
Vi lettede anker kl.9.00, som aftalt. Idag var målet gennem Lefkaka-broen og videre mod Meganisi. Vi følte begge to, at nu startede ferien, nu var vi på vej mod den destination, hvor vi skulle være hele sommeren – det blå og klare vand, den græske mad og varmen.
Høj sol med temp på 20 grader. Vinden var i nordvest, og det blæste mellem 3-4 ms, intet at klage over andet en den den gamle lortesø på 30 cm.
Vi sejlede for motor det meste af vejen, først til sidst satte vi forsejlet, og håbede på at det ville hjælpe på vipperiet. – det gjorde det ikke, det var som at sejle i Køge Bugt. Vi sejlede 3,7 knob med forsejlet.
Broen åbnede kl.12.00, vi var der 15 minutter før, sammen med en del andre både.
Broen åbnede til tiden, og det var, som altid, sjovt at sejle igennem. Der var 17 både sydpå som os, og helt uoverskueligt mange både der skulle nordpå mod Preveza.
Klokken 13 satte vi forsejlet igen og drev sydpå med godt 4 knob, vinden kom fra nord, så vi havde den ind lige bagfra, vi kunne lige klare en styrbord halse med en vind på 5 ms. Vipperiet havde lagt sig, og det var havblik.
Vi havde observeret en alarm om læ et par gange, en alarm vi ikke havde hørt før. Vores venner fra EIOS, havde endvidere forsøgt at finde os på AIS, men kunne ikke helt forstå hvor vi var.
Nu da vi var undervejs, fandt vi ud af at alarmen kom fra vores AIS, idet vi ikke kunne se os selv. Status på AIS var “error”, så det gav mening.
Vinden løjede til knap 1 ms, vi startede motoren og tøffede lige så stille mod Meganisi og Abelaki Bay, på nordsiden af øen.
Vi vidste at EIOS lå der, så vi besluttede os for at sejle hen til dem, for at høre om de havde tid til at lege.
Vi havde problemer med at få ankeret til at sidde, vi havde flere forsøg, og måtte opgive den først udtænkte plads.
Næste plads lidt længere ude af bugten gik bedre, selvom kaptajnen synes vi havde for lidt kæde ude, men det var havblik, og det var lovet resten af dagen og natten med. Vi fik sat liner i land og lå fint ved siden af en katamaran på styrbord side. Her var en skøn stille stemning og næsten ingen vind.
Vi blev inviteret over på EIOS til en øl. Lasse havde dog netop startet med fejlsøgning på hvorfor vores ikke virkende AIS, så klokken blev omkring 17, inden vi tog eDot over til EIOS.
Mega hyggelig sniksnak, men mens vi var der blæste det op, og skyerne trak sig sammen. Vi aftale at snakkes ved i morgen, og tage en gåtur til “lille Vathi”.
Det var ikke godt, da vi kom tilbage til båden, det var virkelig blæst op nu, over 10 ms i vindstød, skyerne trak sig faretruende sammen, og vi var drevet længere ind mod kysten. Tilsidst hang vi på katamaranens bagbord fortøjning og der var kun 9 meter over til dem.
Begge både holdt øje, for vi lå stabilt. Vinden kom direkte ind i bugten fra Nord, lige modsat af hvad alle vejrudsigter havde lovet. Det var det store uvejr lige over os, der drillede, så vi håbede bare på at ankeret holdt, og at vi kunne ride uvejret af… Men ak nej… ankeret rev sig løs, og med lynets hast drev vi over på katamaranen.
Katamaranens crew var fra Sydafrika, og de var friske og stod klar med fendere, de var heldigvis 4 ombord. Jeg forsøgte at løsne vores liner i land, vi måtte efterlade dem, og hente dem senere. Lasse fik ankerkæden op, alt i mens vi stadig lå op af katamaranen. Til sidst lykkes det Lasse at sejle båden fremad, med et hav at fendere der var hårdt belastet mellem de to både.
Vi kom fri af katamaranen, drejede mod styrbord op foran den og vendte rundt til masser af klapsalver. Vi sejlede ud af bugten til venstre ind i den næste bugt; Ormos Limni – hvor vi var sidste år.
Det lykkedes os lægge os til med liner i land helt inde i bugten, hvor der ingen vind var. Lasse tog jollen tilbage til bugten, hvor vi kom fra for at hente vores liner samt sikre sig, at vi ikke havde lavet skader på katamaranen, en lille status til EIOS blev det også til, de havde set det hele. Det viste sig, at vi langt fra havde været den eneste båd i problemer.
Vi havde heldigvis en rolig nat i sigte bortset fra problemstillingen omkring vores manglende AIS. Lasses formodning var, at problemet er VHF antennen, og desværre nok i masten.
Log
MT: 1101
Trip 33,18
