Videre for svaj på øen Foúrnoi i bugten Agridhio
Vi havde ikke travlt i dag. De fleste sov længe, og vi tog ind til den nærmeste lille by, i håbet om at finde et supermarked – vi skulle proviantere, hvis vi skulle ligge for svaj.
Crew’et havde et fælles ønske om at sejle, flytte sig, og se små fine bugter. Bugten her hed Kladharidhi, men natten havde været meget urolig, så næste nat måtte gerne blive uden for meget gyng-gang ☺️ Vi døbte denne bugt “gyng gang bugten”.
Så vi flyttede os, og vejret var med os idag ☀👍🏻 Næste bugt måtte være stille, så vi ville undersøge alle bugter på vejen for at kunne vælge den bedste.








