Vandretur til toppen af Måtind på øen Andøya

Vi vågnede ved vækkeuret klokken 8, denne morgen var der, som alle de andre morgener, mørkt i Camperen, men når vi trak mørklægningsgardinet fra, kunne vi straks se ud over det blå norske hav som lå lige udenfor vores vinduer på campingpladsen.

Vi havde en aftale med Lotte og Tommy om at være klar til at påbegynde vandreturen klokken 11. Men vi kunne simpelthen ikke lade være, så vi skyndte os at hoppe i badeskoene, tog en T-shirt på og et håndklæde om livet, og gik til vandet for at hoppe i bølgerne fra den hvide strand. Vandet var under 10 grader, men det havde vi vænnet os til. Det var selvfølgelig piv koldt men alligevel fristende, og bagefter var det virkelig dejligt at have gjort det.

Efter at vi havde gjort  forberedelserne til vandreturen, og tømt latrinen på pladsen, et af de basale behov, der er nødvendig når muligheden byder sig, var begge campere klar til afgang.

Vi kørte afsted på den korte men utrolig smukke og grønne tur langs kysten til holdepladsen. Herfra skulle vi gå turen op til Måtind på lige godt 400 højdemeter.

Vi havde fået anbefalet turen af Dittes datter,  og det viste sig at være det helt rigtige at gøre netop i dag, hvor solen skinnede fra en skyfri og temperaturen noget af det højeste vi havde oplevet ca. 15-16 grader.

Der var fuglesang og grønne træer på starten af ruten, og der var en del campere på pladsen klar til turen. Vi sagde god tur til Lotte og Tommy, de har et højere tempo end os, så skiltes  fra starten, og herfra begyndte turen op igennem et birkeskov, der var ny-udsprunget og lidt forkrøblet. 

Vi vidste endnu ikke, hvad der ventede os for ganske kort efter skoven holdt op, blev det virkelig sejt op ad, vi vidste at de første 300 højdemeter kom i starten af turen.

Med pust og pauser kom vi op af den første del, der var virkelig stejl og svær med masser af store sten, der skulle besejres.

Herefter startede den del af turen, det i følge beskrivelse, var udover en lang flad slette. Flad var nok så meget sagt, men helt sikker norsk-flad, med det vi havde set indtil videre.

Det var en bred slette der buede sig op og ned med en masse sten, samtidig var der en helt overdådig og fantastisk udsigt ud over bjerge, øer og hav. Helt ubeskriveligt smukt. Sigtbarheden var i top, og varmen fra solen sneg sig langsomt ind på os.

Da vi var næsten halvvejs på sletten, så vi Måtind ligge som knejsende knold ud mod det blå vand.

Med Måtind foran os gik vi i de næste par timer op ad. Vi var næsten ved toppen, hvor vi mødte Lotte og Tommy, som var klar til at gå ned igen, de ville gå ned og spise i camperen. Vi så dem blive mindre og mindre for tilsidst at forsvinde, alt i mens vi nød udsigten.

Vi brugte 1 time på toppen med det helt spektakulære udsigt og fik lavet spagetti Boluniase  på vores trankia-sæt. Det var en dejlig frokost, og vi fik en virkelig god slapper. Det var så varmt, at vi tog sko og strømper af – vi fik slappet af og hygget os.

Herefter startede nedturen. Den første del var ganske let, det blev lidt sværere efterhånden som vi vi bevægede os nedad.

En af de ting, som var slående, var at vi mødte mange nordmænd, som ville sludre med os, vi talte på vores nationalsprog og forstod hinanden perfekt – en hyggelig oplevelse. Alle var glade, og priste det gode vejr, for kun 2 dage siden havde denne tur været umulig at gennemføre. Vi følte os heldige.

Efter en cirka halvanden time kom vi til de sidste svære 300 højdemeter, hvor man skulle kravle ned over de store sten. 

Vi havde begge to været en lille smule bekymrede, fordi de 300 højdemeter var meget klippefyldte, men det gik faktisk over alt forventning, 20 minutter senere stod Birkeskoven igen foran os, og vi gik det sidste stykke ned til bilen, hvor vi endte i en campingstol i solen enhalvtimes tid, indtil vi besluttede os for at køre videre og finde en plads for natten.

Vi kørte langs vandet på nordsiden af Andøya igennem byerne Stave, Nøss og Bø. Det var blevet forår og dejlig grønt, noget vi satte pris på efter al den sne og kulde.

De pladser vi fandt på Andøya, passede os ikke rigtigt. Vi havde efterhåndenden fået en helt klar enighed om, hvornår vi syntes noget var godt, og vi blev ved, indtil vi fandt noget vi syntes om. Det betød at vi måtte forlade Andøya og køre over broen til Hinnøya.

Tilsidst fandt vi stedet – Andyø Fritidscenter. Meget smuk placeret camping hvor alle birketræerne var sprunget ud og med udsigt mod vest over vandet. Vi fandt to gode pladser, og tjekkede os ind for to overnatninger. 

Vi trængte til en hviledag i morgen, hvor vi kunne få vasket og få opdateret et par indlæg. Det viste sig at den lokale skolebuschauffør også var vaske mand, så vi pakkede et par poser med vasketøj, afleverede det i blå Ikeaposer, og ville få det afleveret til døren i morgen – nærmest græske tilstande og helt vildt nemt for os. 

Vi slog os ned og drak et glas hvidvin uden for Lotte og Tommys camper, ved 21-tiden blev det køligt, og vi gik hvert til sit og lavede aftensmad. Omkring midnat sagde vi godnat til en forrygende dag.

Jeg kiggede lige ud af døren, inden jeg smuttede i seng, blot for lige at tjekke midnatssolen. 

På vejen tilbage til camperen kunne jeg se solen lyse de smukke bjerge op.

Log

Trip efter vandretur: 74270

Loggen fra vandreturen.