Vi blev en dag ekstra i Plítra, kun for at tage os en vandretur til et lille bjerg; Palaiokastro med en højde på 300 meter.
Bjerget lå ca. 3,5 km fra byen, så vi blev enige om at gå frem og tilbage fra Plítra til foden af Palaiokastro.
Men vi startede opstigningen som var stejl med at gå den stik modsatte vej. “Efter 70 meter går en sti mod syd”, og så gik vi mod nord 😮
Tilsidst syntes vi alle, at vi var noget langt væk fra målet, der jo heldigvis var ret tydelig, desuden blev vejen mere og mere ufremkommelig 😅💦💦
Vi stoppede op og sendte et par stafetter ud for at tjekke ruten, og resten blev siddende og gispede efter vejret under et træ – det var godt at vi havde medbragt redningskiks 😅💦💦
Turen ned gik noget nemmere og vi skød genvej ned, så vi sparede nok ca. 2 km på det. På vejen ned drømte vi om kold cola og en dukkert i havnen.
Da vi kom tilbage kastede vi os over minimarkedet, og drak verdens bedste cola og spiste chips og is. Vi vaklede tilbage til båden, og hoppede i vandet – vi trængte til afkøling. Alle var i en rus af stor selvtilfredshed selvom vi var trætte.
Eftermiddagen og aftenen gik med at gøre båden ren både oppe og nede, slappe af og vaske tøj. Denne aften grillede vi og slappede af på båden. Sidst på aftenen smuttede vi til byen, vi havde nemlig luret at der har sat storskærm og højtalere op. Det blev til en omgang bordfodbold og en kop kaffe.
Vi havde aftalt, at vi skulle sejle tilbage til Ellafonisos den næste dag, vi håbede på at have mere held med vejret og vinden.
Det første vi gjorde var, at lægge os longside på havnens eneste plads. Vi havde aftalt med den tyske båd, der lå der, at vi overtog deres plads, når de sejlede.Det var en kanon gåtur men meget varm. Gåturen fra havnen til opstigningen gik helt fint og udsigten var fantastisk. Målet ses ganske tydeligt lige bag ved os.De 3,5 km op til Foden af bjerget var også op ad bakke, så udsigten var fantastisk på vej både ud over havnen og byen men også udsigten til vores mål.Redningskiks er et godt begreb, og de var tiltrængt. Det var lige med nød og næppe at Lasse fik lokket os med videre👍🏻Det endte med at vi fandt vejen og gik målrettet til toppen.Det var godt, at vi blev stædige, selvom vi havde fået ridser på benene af de mange tornebuske, og selvom det var stejlt og midt i middagsheden.Udsigten fra toppen var sindsyg flot og alle anstrengelserne værd. Udsigten åbnede sig til begge sider af bjerget på én gang, ingen af os havde nogenside set noget lignende 😮På toppen stod et flot græsk flag som et majestætisk symbol på, at nu havde vi nået målet. Resterne af Kastro var få, men lige nok at at man kunne se, at der havde været en borg.Det blev til en hård, varm og stej gåtur på godt 10 km.Vi havde en del vasketøj, og vi satte en snor op imellem 2 lygtepæle. Tøjet tørrede på 3-4 timer ?Vi fyldte ret meget på kajen, og folk der gik tur vendte om, da de så vores opstilling af vasketøj, grill og basilikum på kajen 😄Fiskeren her havde siddet siden sidst på eftermiddagen og sar kroge på Line. Ialt 3000 meter line, hvor der hver 5. meter blev sat en krog med madding på. Linernes ligger i de grønne spande, hvor krogene sirligt ligger på kanten – håber virkelig han fanger noget for han har gjort sig virkelig umage.
