Unplugged på øen Ithaca med måneopgang

Vi forlod Vathi ret tidlig, der var en fredelig morgenstemning, kun de lokale fiskere lod røre på sig.

Vi sejlede stille og rolig syd-vest over. Vi havde fået anbefalet en skøn lille bugt på øen Ithacas nord-Øst-lige side, og den satte vi kursen i mod. Igen for motor for der var havblik.

Vi fandt bugten ret nemt, den var lille, med kun plads til max 3 både. Der lå en katamaran for anker midt i det hele, så vi sneg os ind i hjørnet, og lavede endnu engang en græsk-fortøjning – dvs. find der hvor det blæser fra land – smid ankeret på 10 meter vand og bak op mod kysten mod vinden. Herefter en svømmer i vandet med to liner der gøres fast på land til sten eller træer, så strammes det hele op, så man ligger med rumpetten indad kun 20-30 meter fra kysten – linerne holder båden fast og ankeret med 40 meter kæde ude, holder stævnen på plads. Det skal man lige øve sig på et par gange 😁

I bugten var der 7 meter, og vi kunne tydeligt se bunden, det siger lidt om, hvor klart vandet var.

I bugten havde vi absolut ingen dækning “Ingen tjeneste” stod der på min telefon…. 😆

Om aftenen så vi måneopgang og tog en aftendukkert med morild.

img_2047 img_2049 img_2052 img_2057 img_2064

image

image