Trollstigan og videre til Geiranger
Lotte og Tommy havde advaret os med de mange busser på Trollstigan og at den kunne være noget heftig at gennemføre, så vi var forberedt på det værste trafik.
Vejret var igen tvivlsomt, og klokken 9 var det totalt tåget på toppen, vi kunne se det på webcam. Vi gjorde os klar, som altid,med latrintømning og vandopfyldning, og vi var afsted lidt i 11.
Positive på at der var en lille opklaring og at solen havde lyst til at skinne. Da opstigningen startede var der faktisk en rigtig god sigtbarhed. Der var 11 hårnåle sving vi skulle igennem, på en meget smal vej.
Vejen var lavet i 1936, og det havde det taget 8 år at bygge den, blandt andet fordi man flere steder måtte hugge vejen ind i fjeldsiden, samt bygge en længere stenbro over et vandfald.
Nu var det blevet en turistattraktion, hvor campere, busser, biler og enkelte cykelister.
Vi var heldige, vi mødte kun to modkørende busser på vejen op, og begge steder kunne vi nemt passere hinanden. Vi så flere bilister og campere, der måtte bakke ned igen til et sted for der kunne passeres.
På toppen tog vi de obligatoriske billeder, og det var absolut et fantastik syn der mødte os.
Der var mange busser og mange turister, men det lykkes os alligevel at få en guide til at tage et billede af os.
Vi kørte videre ned på den anden side af bjerget mod Geiranger. Der var også en færge vi skulle med, vi havde allerede været med en del færger, færger er uundværlige, og så er de en god pause.
På vejen var der et par “must see” steder, som vi selvfølgelig så, sammen med en masse andre turister. Vi turde slet ikke tænke på hvordan her ville være i turistsæsonen, som først rigtig starter omkring Sankt Hans.
Vi vidste godt, hvor vi skulle overnatte, men vi kørte alligevel forbi stedet, ned til havnen for at forhøre os på prisen for at sejle med bilfærgen på Fjorden.
På havnen var der big-time menneskemylder, krydstogt, busser og mennesker over alt. Lasse forhørte sig om færgen var med i Autopass, men der var de selvfølgelig ikke, der var for mange penge i det godt 1000 NOK for en tur retur Geiranger og Hyllestat. Godt at vide, men nu måtte vi tilbage og få fat i en god camping-plads. Der var ret proppet, noget vi absolut ikke var vant til, men nok noget vi skulle vænne os til. Indtil nu havde der været ingen myg, ingen knots og ingen turister.
Campingpladsen så god ud mens bedst ville det være at få en plads lige ud til vandet. Lasse blev sendt ind og vi var heldige at få den sidste plads ud til vandet og bådebroen.
klokken var heldigvis kun 15, da vi havde placeret os og vejret var godt og udsigten god.
Lasse tog straks sit fiskegrej frem og gik ud på den bro hvor alle fiskede. Jeg holdt øje med ham, mens jeg strikkede i solen.
Der var dog ingen fangst med i stedet for lavede Lasse kanelsnegle, de smagte godt og det var meget hyggeligt. Vi nød det gode vejr.
Vi var vilde med stedet og håbede på det bedste i morgen, for vi ville lege en jolle et par timer, det var først til mølle fra kl.9.00.
Mørket faldt på, og på pladsen var der helt stille.
