Tov i propellen og hygge på nabobåden
Vi havde en god plan for turen fra Ormos Kapali med plan om at sejle til Gulf of Patras og igennem Korinthos kanalen. Efter en god dukkert i det grønne klare vand lettede vi anker kl.11.30…… Men ak ak ak….. Jeg tror, vi sejlede ca.20 meter og Rubber Dots fortøjning sad fast i propellen….. Suk suk….. 2 timers forsøg på at dykke ned med snorkel og skære rebet over – var mislykket, det havde bidt sig fast.
Vi så at nabo-båden kom roende – en østriger, som spurgte om vi havde brug for hjælp…. Ja tak 😄👍🏻 vi havde netop taget vores eget dykkerudstyr frem og var klar til at sende Lasse ned. Stefan, som østrigeren hed, fulgte med ned på sin kompresser og maske (meget smart i øvrigt “Free-dive”). Efter 10 minutter var rebet skåret over og propellen var stadig intakt.,,. Heldigvis😅
Stefan’s kone Barbara kom svømmende over til os, og vi spiste en takke vandmelon 🍉🍉🍉🍉☀👍🏻 De havde selv taget et sabbat år, og skulle overvintre på Kreta.
Senere blev vi inviteret over til et ældre engelsk par sammen med østrigerne, så det blev ikke i dag vi kom videre…. Måske i morgen …. Men dagen har været god 😄


