Sightseeing i Athen

En dag i storbyen ventede forude 😄
Vi stod på metroen på stationen Falario, og med et skift stod vi af på Theisio. Her gik vi op ad den hyggelige gade med de mange boder, målet var Akropolis.

Historiens vingesus kunne mærkes der på toppen med det enorme tempel foran sig. Vi gik ud af sydsiden og spiste frokost på den lille hyggelige restaurant, som vi spiste på for 10 år siden – Cave of Acropolis.

Herefter gik vi rundt i området Plaka og fik en kop kaffe. Så videre over i Nationalparken Zappeio, hvor vi kiggede på zappeion exebition – typisk græsk arkitektur på den fede måde, med den flotte søjlegang.

Vi gik igennem parken hen til det oprindelige olympiske stadion, Panatheneisk. Det gamle stadion er opført i hvid marmor med plads til 50.000 tilskuerer. Her blev de første moderne olympiskeleje blev afhold i 1896 – imponerende👍🏻
Så var vi trætte og tog sporvognen til Syntagma pladsen og videre med metroen hjem til Falerio.

Vi kunne fornemme vejrskiftet, der var varslet, så vi havde gjort klart på skibet til en thunderstorm, inden vi tog afsted, men alt åndede fred, da vi kom tilbage.

Vi blev enige om at kigge nærmere på den lille runde havn Mounikhías. Der lå lige ved vores. Vi havde fået at vide, at den var fyldt med caféer og restauranter – så vi var ret glade for, at vi ikke havde valgt den 😀
Det var en imponerende waterfront med flotte og hyggelige restauranter. Mens vi gik rundt, begyndte det at smådryppe, så nu var det med at finde et sted.

Som vi havde det før, gik der ikke mere end 10 minutter før det høvlede ned og himmel og hav stod i ét med lyn og torden som prikken over i’et.

Vi var glade for at være indendørs selvom restauranten var lidt utæt. Vi fik en taxa hjem til båden, der havde klaret thunderstormen, hvor kun landgangbroen havde taget en tur i luften.

Thunderstormen var heldigvis forbi, og vi havde en rolig nat 💤💤

img_2821 img_2828 img_2831 img_2835 img_2838

image

img_2840