Sensommer helt almindelig onsdag aften
Vi lagde til ved mastekranen, hvor Lotte og Tommy, vores venner fra Mønge, kom kl.15.30, en impulsiv sejlads, fordi vejret var uventet fantastisk.
Afsted for sejl selvom vinden kom fra nord og vi skulle krydse. Vi sejlede til bøjen ved Bognæs, den Vig er god i norden vind. Bøjen var optaget, så vi smed et anker.

Solen var skøn varm og vi tog en badetur. Vandet var 14,3 grader og der var små vandmænd i vandet, men pyt Lotte, Lasse og jeg hoppede i.
Herefter stegte vi tiger-rejer i olie og hvidløg på induktionskogepladen fra Ikea, den har været et hit her i sæsonen. Lasagnen var i oven og salaten var frisk lavet.

Hyggelig sniksnak mens solen gik ned. Vi sejlede hjem i skumringen og måtte have den store lygte frem da vi kom i havn. Vi var i havn kl.20.30, hvor naboen Anders tog i mod os – herligt 😀


