Sejlerlog natsejlads Montenegro-Grækenland
Ekstremt målrettet var vi. Lasse handlede det sidste i det nærmeste supermarked IDEA, og jeg gjorde klart skib og smurte sandwich.


Udtjekning af Montenegro var af to omgange. Først havnekontoret på land, det blev klaret efter morgenmaden. Det var et meget bureaukratisk og ordentligt foretagende, og Lasse fik et fint stemplet dokument med sig.

Næste og sidste udtjekning var hos havne politiet, her skulle vi sejle ind i den anden del af havnen, hvor der var en speciel Q-mole.
Efter sidste udtjekning havde vi 24 timer til at sejle ud – vi var klar inden de 24 timer.

12.38 sejlede vi ud og glædede os til at komme videre til Grækenland. Vi prøvede at sætte sejl, men efter en halv times tid tog vi forsejl ind og lod storsejl sidde, vi startede motoren til 2000 omdr. og sejlede 7,5 knob. Vinden løjede til 5-6 sm fra NV, det var ikke nok til at holde sejlet i de høje bølger/ dønninger på ca. 80 cm.

Efter en time tog vi storsejlet ind, idet det stod og hakkede, vinden løjede helt til 2 sm. Med 80 cm dønninger fra siden vippede båden betydeligt. Vi håbede på, at det var et vindhul.
15.38 og efter 23 sømil satte vi sejl igen. Vinden var taget til til 6-7 ms, og den var mere en agten for tværs.
Dønningerne havde lagt sig lidt var faldet fra 80-90 cm til 50 cm.
Solen stod højt, og det var 26 grader i skyggen. Farten var nu 6,3 knob, der kom mere ro i båden og dejligt at være fri for motorstøjen. Vi var meget tæt på grænsen til Albanien.
16.36 dønningerne tog til igen og var ca 70 cm, det gjorde, at forsejlet slog sig lidt, men det var håndterbart. Vinden var 8 sm, og vi sejlede omkring 7 knob.
Vi var længst væk fra den albanske kyst ca. 22 sømil, men der er stadig landkending. Vi nød sejladsen med en kop kaffe.

Lidt senere rebede forsejlet i forsøg på at det ville slå sig mindre. Det virkede bedre og tog kun 0,1 knob af farten.
16.30 Efter 6 timer havde vi sejlet 38 sømil, søerne var stadig store 70-80 cm og de kom ind skråt bagfra. Vi spiste en sandwich, og vi måtte genstarte instrumenterne, da de pludselig viste mærkelige ting på skærmen. En genstart virkede og instrumenterne var oppe at køre igen.
19.30 stadig 9-10 ms stadig 7,5 knob og stadigvæk for sejl. Første waypoint med kurs 175, nærmest stik syd. Stadig 90 cm bølger og godt vip i båden. Det bliver køligere nu, vi har hentet lidt tøj. Solen bliver orange og luften usædvanlig fugtig.
19.51 solen går ned flot. 52 sømil og sejlet i 8 timer. De næste 8 timer bliver i mørke. Vi sejler stadig for sejl.

21.41 vinden løjede vi startede motoren. Dønningerne var 1,5 meter og det vippede vildt. Gitte var stået af, hvis det havde været muligt.

00.00 Gitte blev søsyg. Lasse lavede mad, Gitte fik spist lidt. Lasse sov i 50 min, og Gitte sov herefter i 3 timer, totalt bosted af søsygen. Det var ingen vind, og den der var svingede i både styrke og retning. Dønningerne var derimod stabil høje. Vi prøvede at sætte hastigheden, så vi undgik alt for meget gynggang.

3.40 vind 8-9 sm vi satte forsejlog slukkede motoren. Vinden var skiftet til bagbord halse og ind skrådt bagfra. Vi var tæt og kun 8 sømil fra Albaniens lyst. Temperaturen var 22,6 og ekstremt fugtigt. Månen var stadig oppe, den var fuld 99%, den spejlede sig flot i bølgerne, slog penselstreger som på et maleri.

4.50 den røde himmel blev synlig mod øst. Vi startede motoren igen. Forsejlet stod og hakkede vindstyrken var for ustabil den svingende mellem 5,5 -7,5 sm.
5.15 Lasse sover endelig, der var hans tur. Månen gik ned og solen stod op på samme tid. Månen blev som en lille appelsin.

Desværre gik månen ned i dis og fadede ud, og en rigtig solopgang blev det ikke til pga. Albaniens høje bjerge. Men der var smukt alligevel. Stadig for motor og Lasse sov stadigvæk.

6.50 varmen kom endelig, det tog sin tid for solen at stå op over de albanske bjerge. Det var dejligt da solen fik magt over fugten og vi blev varmet igennem.

Lasse tog det Montenegroske gæste flag ned, vi var ved at være fremme, Grækenland med vores destination øen Eriussa og Corfu ret fremme.

10.15 sejlede vi ind i bugten på sydsiden af Ereikoussa. Vi smed et anker på sandbunden af det turkise vand. Her var en dejlig rolig stemning, som sidst vi var der for 9 år siden.

Glade konstaterede vi, at det stadig var en græsk perle. Vi var trætte, glade og lettede over at sejlturen var overstået godt.

I fik sovet lidt, badet lidt og spist morgenmad. Efter morgenmaden fik vi sat det græske gæsteflag op, et fint nyt flag vi fik lavet specielt på Aalborg flagfabrik.

Vi hang ud på båden i den meget stille og klare aften, alt i mens månen stod flot og orange over bugten. Vi så frem til en god nattesøvn.

Fravalg af Albanien
Vi havde gjort os mange overvejelser om at smutte inden om Albanien på vejen til Grækenland. For 9 år siden var det nemt at droppe det, for vi blev direkte frarådet det, pga. militær, flygtninge og mangel på hvordan både skulle håndteres.
Denne gang var det anderledes, og vi havde læst på nettet, set YouTube og talt undervejs med sejlere, som havde gjort det.
Vi endte med at vælge det fra, pga. Havnemuligheder og kvalitet, og det at vi skulle have en agent for at komme ind, samt hvad det var muligt at se på land, når man kom i båd.
Den eneste havn vi fik anbefalet var så tæt på Grækenland, at den var overstrømmet med turister. Albanien skal ses fra land og ikke båd, var vores konklusion.
Værdien i forhold til besvær, tidsforbrug og oplevelser var bare ikke godt nok. Derfor stak vi sydpå 12,5 sømil fra kysten.

Log
Log: 8086 Trip: 687,6 MT: 1002


