Sæsonstart i Frederikssund

Selvom det var koldt måtte vi afsted. Vi smuttede onsdag aften efter arbejdet, og vi havde begge planlagt at arbejde hjemmefra om torsdagen på båden i nogle timer.


Det var en meget smuk aften, vi ankrede op i Vigen ved Bognæs så vi kunne se solnedgangen. Koldt men en smuk aften Lasse satte dronen op.

imorgen skulle vi videre til Frederikssund og mødes med Swing Crew og spise middag hos dem i deres båd.

om torsdagen var vi fremme i Frederikssund omkring frokost. Inge og Jakob var kommet, og vi blev enige om at gå en tur.

Om aftenen kl.18 mødtes vi på Swing, til en god middag. Det var stadig for koldt at sidde i cockpittet, så vi krøb om læ.

Lørdag gik vi en tur i Frederikssund og sejlede først mod Roskilde ved 16.30-tiden, men vi havde ikke lyst til at sejle i havn, så vi sejlede over i Kattinge Vig og var heldige at få fat i tur-bøjen. Endnu en smuk aften selvom vi krøb om læ efter sol nedgang – nu må det snart gerne blive lidt varmere.

Det var en smuk, hyggelig og kolde sæsonstart. Godt at være igang.