Regn, blæst, planlægning og afslapning i San Vito Lo Capo

Hvad kan man andet end at sove længe og tage den med ro i dårligt vejr ?

Vi havde en langsom dag, hvor vi planlagde de sidste dage af turen. Vi fik handlet, gået tur, spist god mad og fik set både “Flaskepost fra P” og “Olsen-banden i Jylland” 👍🏻

Som det ser ud nu, har vi et vindue på onsdag. Der er andre både i havnen, som har det som os, så vi taler jævnligt sammen og vejrvinduet.

Rekorden var 25 ms inde i havnen. Det blæste voldsomt det meste af dagen, så det var ikke rigtigt strandvejr idag. Det var også første gang bi så morgen temperaturen under 20 grader.
Det voldsomme regnvejr havde lavet store søer, men på et par timer var de væk. Sicilien trængte til regn 💦Det har været en ekstrem tør og varm sommer med temperaturer helt oppe på 49 grader – heldigvis ikke mens vi har været her.
Livet går uanfægte videre i byen, og det eneste der afslører blæsten, er de nedslåede parasoller.
Vi fik lavet madplan og købt ind til resten af turen. Vores plan er, at vi forbereder noget mad, som vi fryser ned og nemt kan tilberedes på den lange sejltur. Vi er nemlig kun 4 nu – 2 stod af og havde ikke mod på at sejle med over det åbne vand.
Lidt mærkeligt at sidde om læ i over 25 grader, men vi var trætte i hovedet af blæsten.