Pinsetur – første stop Hundested

Det var ca. 14 grader og overskyet, og det blæste mellem 8-12 sm – rigtig sommer i Danmark😳 

2. juni og det havde stadig ikke været godt stabilt varmt forårsvejr og nu var det sommer, og det kedelige vejr fortsatte bare.

Men det ødelagde ikke vores gode humør, vi satte grønt skilt, så vores plads kunne bruges af gæstesejlere i pinsen. Kl. 15.30 sejlede vi ud. 
Turen i sig selv var kold og grå. Vi satte sejl udenfor havnen og blæste derudaf vest om Elleora. 

I renden løjede vinden som sædvanlig, og vi startede motoren, vi ville meget gerne under broen kl.17.30, hvis vi ikke nåede den, var den næste åbning først kl.18.30 pga. spærretiden. Vi blev enige om at sætte fut på motoren og sejlede 7 knob for motor, sporadiske vindpust hjalp os lidt på vej, og vi nåede lige netop at komme under kl. 17.30 👍🏻
Herefter havde vi masser af tid, vi satte forsejlet og lod vinden tage os, den kom skråt bagfra og var meget fordelagtig svingede fra 9-12 sm. Vi kom op på 8 sm alene på forsejlet.
I kulhusrenden blev vind og vand presset sammen, og nu sejlede vi stik imod vinden i korte store søer, vi “bankede pæle” så hele båden rystede. Det skulle bare overstås, og det blev bedre, da vi nåede renden ud mod Kattegat. 

Vi drejede til højre mod Hundested havn og ankom til en proppet inder-havn, det havde vi ikke lige regnet med 😳 Vinden var kraftig, så havnemanøvre var svær i mellem alle de store motorbåde. Men kaptajnen er bare super god til havnemanøvre (selvom jeg ikke må sige det 😉), så vi bakkede ud og prøvede lykken i den nye havn.

Her fandt vi en god plads mellem pælene. Efter en god tillægning krøb vi om læ og spiste kaptajnens-kødsovs, klokken var alligevel blevet 20.30.