På cykeltur i Cartagena

Da vi vågnede i morges, var der pludseligt et højhus for enden af båden 😮 To kæmpe krydstogtskibe var kommet ind samme morgen, det så noget voldsomt ud. Cartagena havn er en meget travl havn, både med krydstogter men også med containerhåndtering, og ved havnen ligger der et olieraffinaderi.

Idag havde vi aftalt en cykeltur, vi havde udset os en bakke, vi måtte op ad – vi skulle lige have gang i stængerne 👍🏻

Man kan blive noget overrasket, når de store krydstogter ligger så tæt på lystbådehavnen.
Det blev til knap 20 km og 265 højdemeter.
Udsigten var fantastisk, godt med pause til at få pusten.
På vejen hjem mødte vi ham her 😄 En kæmpe bronze figur. Byen har mange bronze skulpturer, denne er vist en af de store. Krydstogskibene lå der stadig, da vi kom tilbage. Alle skibe skal være væk om aftenen, så inden kl.19 var de heldigvis alle sammen væk.
Om aftenen smuttede vi på tapasbar. Der var masser af hyggelige steder i denne by. På de rigtige listige tapasbarer koster det næsten ingen penge, vores regning lød på 8€