Over Østersøen til Præstø
4:45 godmorgen og tillykke med fødselsdagen Martin 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Aftalen med Baltic Lady Crew var fælles afgang 0600 men gerne før. Vi var alle på dæk 0515, og der var afgang præcis klokken 0530 – god start.

Tidspunktet var valgt, fordi der denne ene dag, var lovet vind 8-13 fra SW – gunstigt for turen over Østersøen. Gitte havde smurt frokost og morgenmad’s sandwich, og efter at have sat sejl strøg vi afsted mod toppen af Rügen – fyrtårnet på Arcona.

Det første stykke var en agten for tværs, og vi havde lige lovlig meget sejl på til de ca. 10 m/sek og bølger på omkring 1 meter. Vi planlagde derfor at rebe sejl, når vi kom i ly af Arcona. Herefter ville vinklen til vinden spidse op, og vi ville ikke have for meget sejl på, når vi kom fri af øen. Som sagt så udført – der var ske roligt under de høje skrænter.

På dette tidspunkt skiltes Baltic Lady og Blue Dot’ veje – de skulle til Grønsund og Stubbekøbing med vinden i næsen, men vores mere nordligere kurs burde give os lidt lettere sejlads. Med rebede sejl kom vi fri af Rügen, og vinden kom tilbage sammen med bølgerne, som nu havde frit løb, og var omkring 2 meter høje. De havde også en uheldig vinkel, som gjorde det til en hård krævende sejlads.

Vi kiggede begge på hinanden og blev enige om, at give det en chance på en halv time. Både vind- og bølgeretning var uventet, men vi gættede på, at det var nærheden af land, som gav dette. Vi fik heldigvis ret. I løbet af 25 minutter blev sejladsen mere rolig til trods for at vinden tiltog. Efter en time havde både vi og båden vænnet sig til vejr og vind, og vi strøg afsted med ca. 9 knob. Bølgerne var præcis sådan, at vi sejlede igennem dem på skrå.
Vores intelligente kurs-computer kom rigtig på arbejde. Algoritmerne finder hurtigt den rette måde at styre imod søerne på, og sejladsen blev mere rolig, selvom vi på skrå og til tider kun kunne se en mur af vand over siden.

En time efter at have forladt Arcona, tog søerne til i størrelse, og nu var der hele 3 timer til, vi kom i læ af Møn, så der var kun en vej.

Tid og sted forsvinder, når man er i høj sø med ringe sigtbarhed og kun vand omkring en. Uret talte kun langsomt ned, men alligevel blev minutter til kvarter, halve timer til hele og langsomt lagde søerne sig. Da vi for alvor kunne se Møns Klint, kom den første byge, og herfra regnede det resten af vejen.

I læ af Møn kiggede vi fremad i sejlplanen, klokken var 12. For at komme ind til Præstø skulle vi sejle helt op til toppen af Feddet på en nordvestlig kurs, inden vi kunne sejle nedad i kortet til indsejlingen til Præstø.
Det to næsten yderligere 3 timer, før vi kunne stryge sejlene og med skærpet udkig sejle igennem den lave indsejling til Præstø Havn.

Havnefogeden havde vent et skilt på rødt til os. Det var heldigvis havnens bedste plads, og der var folk fra et træskib og fra den lokale bådebygger, som trodsede den silende regn, hjalp os på plads.

Planen lykkedes 100%. Vi vurderede vind, besætning og skib rigtigt, og konklusionen var, at vi havde en god sejlads og fik flyttet grænser for, hvor hårdt vejr vi kunne klare, hvor det stadig var sjovt.
Med cockpittet fuld af tøj til tørre, lidt varme på for at komme fugtigheden til livs samt en masse hyggelys, gik vi om læ, lavede mad og krøb tilfredse til køjs.

En rigtig sejlerdag var afsluttet, præcis som vi havde håbet.
Log
Afgang: kl. 5.30
Distance: 68,9 sømil
Gns. Fart: 7,3 knob
max fart: 9,5 knob
Tid: 9 timer 25 min


