MTB dag på Ugljan med mål på Fortezza di San Michelle

Vi gik i havn på øen Ugljan i havnen Preko, en ualmindelig dårlig anlagt havn. Der er ikke anbragt bølgebrydere, så vi dingler rundt, hvergang der kommer en båd forbi, og det gør der ofte. Men vi er her, fordi vi skal cykle, og byen er da også en helt skøn ferieby.

Cykelturen idag var rimelig hård op til ruinen Fortezza di San Michelle. Masser af udfordring gennem olivenlunde, heldigvis der var anlagt betonvej mange steder, så for det meste kunne man kunne fokusere på opstigningen, og ikke så meget på det løse underlag af småsten og større klippestykker, der lå der, hvor der ikke var anlagt vej. Det var høj sol og ca. 30 grader, godt det var formiddag, da vi tog turen, den kunne ikke have være taget om eftermiddagen. Vi havde madpakker og godt med vand med. MTB-guiden var svær at følge, og vi kørte forkert et par gange, men vi nåede da toppen.

Udsigten fra toppen var intet mindre end fantastisk og alle strabadserne værd. Nedturen krævede gode bremser og fokus på vejen. Vi cyklede direkte ned til vandet og hoppede i. Sluttede af ned en after-MTB-øl, og så på Kroatiens ferieparadis spille sig ud lige foran os, den 15. August er nemlig en helligdag, og alle har fri, undtagen dem der arbejder på restauranterne, de har til gengæld travlt. En god tur der absolut kan anbefales, hvis man er til sved på panden og udholdenhedstræning. Se også Lasses film 🙂

IMG_0945IMG_0949

imageimageimageimage

Video – klik på billedet herunder