Lottes Fødselsdag på Tiraholm Fisk
Det var et fantastisk lille sted i bunden an den aflange søn Unnen i nærheden as Loshult.
Da vi vågnede skinnede solen den var forlængst stået op allerede kl. 5.10.

Det var Lottes fødselsdag idag 63 skønne år. Der var stadig lukket dør i den sorte camper, så vi skyndte os at hænge flag op og stille Champangen frem på bordet, en fødselsdagsgave som vi vidste hun ville kunne lide.

Ikke længe efter kom både Lotte og Tommy, Lotte havde bagt brød, for første gang i Omniaovnen, det var blevet rigtig godt. Ost, mamelade og juice kom også på bordet, og det blev et meget vellykket morgenmåltid.
Vi var egentlig ikke kørt så langt, men det var fordi vi havde valgt at holde Lottes fødselsdag med musik og fiskemiddag på Tiraholm Fisk, hvor der var mulighed for at campere.
Vi havde fået os pakket sammen og var afsted allerede kl.9.45. Vi skulle ikke så langt kun 29 km, så vi ville være fremme i god tid til at nå en cykeltur.

Det var en fin køretur og den lille by Odensjö, som vi kørte igennem var meget hyggelig og rigtig svensk. De byer der lå ved vandet var meget pittoreske. Kl.10 krydsede vi Hallands Län, der var en del vand i.

Da vi kom frem var vi de første campere der var der, inden for den næste time kom der flere. Tiraholm lå på vestsiden af Bolmen med udsigt over den lille bugt, så vi havde en fin udsigt over søen fra camperen.

Det blev til 15 km rundt i skoven ind i landet mod vest, meget smukt med mange fyrretræer. Om eftermiddagen havde vi fri leg, med det vi havde lyst til, og klokken 17.30 var der fødselsdagsbobler i den sorte camper. Omkring klokken 19 smuttede vi op til restauranten, hvor vi sad ude 1/2-timestid inden vi skulle spise og lytte til en lille svensk band “Nü Fiona”.

Fin mad, fin koncert og hele arrangementet sluttede ved 22-tiden, hvorefter vi trætte gik hjem til vores campere og hoppede på hovedet i seng – En fuld god dag.

Vi vidste at vi skulle videre nordpå i morgen – nu var det tid.
Start trip: 70728

