Knofedt og flotte fendere

Selvom det er nedtælling til søsætning lørdag d. 2. April, er der stadig en masse der kan gøres. I søndags tog vi en smut op til båden, vi havde lige et par ting:

✔️klargøring af fendere med luft og nyvasket overtræk

✔️Opmåling af nyt tov til skødevognen

✔️Opmåling af bogstaver til agter platformen 

✔️Vurdering af ledning til agterlanternen der skal flyttes

✔️Planlægning af kommende weekend

I den kommende weekend skal vi arbejde med bl.a. klargøring om læ samt male dækket med Gori 22.

Vi havde taget så meget med hjem som muligt, det tager tid at pudse, og det har jeg jo god tid til pt.
Kun én fender var utæt og den ene meget store kugle blev sat til genbrug, vi havde for mange kugler – måske er der andre, som kan bruge den. Skødevognen skal have 8 mm skøde i stedet for det nuværende 10 mm, det er svært at trække skødevognen tilbage som det er nu, det går i bekneb pga. tovtykkelsen.