Selvom solen skinnede fra en skyfri hele weekenden, prioriterede vi alligevel at være i hallen i Nykøbing Sjælland for at gøre båden klar til søsætning i den kommende weekend.
Lørdag gjorde vi salon, pantry og toiletterne rene. Vi fik tørret alt af; under dørken, gulvet, vægge, lofter, skabe mm. støvsuget møblerne og fik lagt gulvtæppet på. Gulvtæppet er godt i ydersæsonen. Det er stadig hundekoldt. Før og efter, gæt selv hvad der er hvad 😀Lørdag var vejret super skønt, så vi sad ude på bagklappen af bilen og spiste hjemmesmurte sandwich.Alle blokke og sjækler er blevet poleret, og skulle samles så masten kan sættes på. Der var dejlig varmt i hallen.Lasse havde købt nyt 8 mm tov til skødevognene, så de blev også monteret og kører nu helt upåklageligt. Det tovværk der sad på i forevejen var for tykt, så det var svært at trække skødevognen frem og tilbage.Søndag blæste det en del og vinden var kold, så vi spiste i cockpittet – det smagte lidt af sæson 🤞🏻😀Efter en 6 timers arbejdsdag, så var båden klar til søsætning på lørdag. Båden bliver kørt ud på torsdag, så vi krydser fingre for en god vejrudsigt – den må gerne blive lidt bedre end den vi kigger ind i lige nu. Men det var fedt at få presseningen af. Vi har sat det gamle cockpit-telt på, vi skifter det til det nye, når vejret bliver lidt bedre.