Klar til Korinth fra Kiato

Efter en heftig gyng gang nat var vi klar til at stikke tidligt af fra Galaxidi. Vi har stadig kurs mod Korinth kanalen. Der var en stille morgenstemning på kajen og “troldanden” kom forbi og sagde farvel.

Vi havde dog et stop mere inden vi skulle igennem Korinth kanalen. Kiato var stedet, som vi havde fået anbefalet, en lille hyggelig by under udvikling. Dog er havnen ikke god at ligge i ved østenvind – og det havde vi, selvom vi burde have vind fra nordvest. Men vejret har været så mærkeligt den seneste tid 🇬🇷

Vi smuttede af sted, og så måtte vi vurdere, når vi kom frem. Vi havde håbet på at sejle for sejl … Men ak ak ak…. Igen ingen vind.

Ellers en smuk tur hvor flotte helt uanvendelige golde bjerge drev forbi os. Solen skinnede, men det var køligt i skyggen.

Vi kom frem til en næsten tom havn, og vi blev enige om at lægge til i inderhavnen, som er en fiskerihavn, men der var ingen fiskebåde. Så vi lagde til longside. Der var hverken strøm eller vand men tilgengæld kostede det 0kr.

Vi tog Rubber Dot lige over havnebassinet med henblik på at smutte en tur på stranden, vi var efterhånden i underskud af dukkerter 😄
Det blev ikke til en dukkert på stranden, da vandet var fyldt med små brune brandmænd. På vejen tilbage kom vi forbi den mest fantastiske grøntbutik, hvor vi gik shop-amok. Der var en meget sød smilende græsk pige, som kunne engelsk.

I yderbassinet af havnen var der en strand, hvor vi så en mand hoppe i – så det gjorde vi også.

Aftenen var skøn tør og stille, og det viste sig, at kajen var et sted, hvor mange lokale kom ud på hånd-i-hånd ture. Vi blev da også inviteret til Uzo hos et græsk par dagen efter.

Alt i alt en skøn transport dag, hvor vi nu ligger klar til at komme igennem kanalen.

imageimage

imageimageimageimage