Kattinge Vig – endelig på vandet igen

Der var ingen tvivl om, at vi havde savnet at være på båden, og vi var helt sikre på, at Blue Dot havde savnet både os, og det at skyde en god fart gennem vandet.

Det skulle man i hvertilfælde tro, for da vi satte sejl lige uden for Roskilde havn, sejlede hun lystigt, fuldstændig som hun havde gjort det på vores ferie – Vi havde bare lyst til at sejle videre nordpå.

I stedet drejede vi mod bagbord ind i Kattinge Vig. Der var mange på søndagstur i det gode vejr. På forunderlig vis var der ingen, der havde taget bøjen ved shelteren i Vigen, så den tog vi.

Vi tog selvfølgelig en badetur, ligesom de fleste andre omkring os. Vandets temperatur var faldet til 16,5 grader, og det kunne mærkes, men vandet var friskt og lækkert, og de 20 sekunder vi skulle holde os under vandet, kunne sagtens holdes uden problemer.

Efter dukkert nr. 2 blev jeg hejst i masten op til 1. sallingehorn, det var første gang jeg prøvede det. Forbavsende modig synes jeg selv, jeg var, og det helt uden højdeskræk. Problemet var af snoren mellem to flag var knækket, så den ene ende af flaglinien sad fast i det nederste sallingehorn .

Senere på dagen da vinden havde lagt sig helt, flyttede vi os ud på spidsen af Boserup skov mellem de to sheltere. Her kunne vi se både solnedgang og solopgang, hvis vi var heldige. 

Vi kastede et anker, tog en dukkert og lavede aftensmad.

Det blev en utrolig smuk og stille aften, og selvom solen gik ned i en sky, så blev der alligevel en smuk himmel.

Jeg kunne sidde og se på Lasse i silhuet med det smukkeste vægmaleri bag ham.

Skøn søvn i master cabin selvom Lasse vækkede mig klokken 5.45 med et  “det er nu”.

Forrygende at se solopgangen over vores gamle hood – Veddelev.

Vækkeuret ringede kl.7 – morgenkaffe, morgendukkert, klart skib og morgenmad mens vi sejlede hjem.

Vi var i havn kl. 9.20 – Klar til en ny dag.