Jomfrusejladsen starter endelig fra Glyngøre til Aalborg

Det var godt vi ventede en dag. Solen skinnede fra en skyfri og vi var alle vildt friske på at komme afsted. Turen i dag var til Aalborg – oprindeligt skulle vi have del turen op i to 2, men pga. vejret i går valgte vi at sejle dobbelt så langt i dag, og det var den helt rigtige beslutning.
Vinden var fordelagtig så vi satte hele sejlgarderoben. Først storsejl og så genua. 

Vinden var i Vest Sydvest og det var kun 8 grader, men fordi vi sejlede i medvind og fordi solen skinnede føltes det varmere. Vinden blæste mellem 6 – 10 sekund meter.
Vi skulle bl.a. under Aggersundbroen, så broflaget skulle hejses. Vi må indrømme at vi nød denne stund, at vi kunne sejle vores første tur med gode venner i solskin.
Vi skulle tanke diesel i Skudehavnen, og inden vi skulle lægge til i Vestrehavn for natten. Vi startede ud med to perfekte tillægninger – det var et godt crew.
Da vi var på plads kom Martin og Josefine forbi med deres venner. Det var super hyggeligt og der gik hygge i den. Alle var testet negative for Corona.