Vi kan altid finde på noget at lave i båden. Jeg tror, at mange bådejere kan nikke genkende til det. Så istedet for den forventede søsætning, så kunne vi få ordnet andre ting. Vi havde jo en hel uge til det.
Vi har længe været irriteret over larmen fra vores vandpumpe og gerne ville have den skiftet. Det blev så idag, hvor Lasse sætter en helt ny Johnson-pumpe i, vi kender pumpen godt, og ved at den er meget lydsvag i forhold til andre pumper.
Montering er lavet på en finerplade der bliver “limet” op med sikaflex 591. På træet monteres 4 skruer, hvor gevindet peger ud af og hvor pumpen skal monteres. Pladen sættes op hvor den ønskes uden at bore huller nogen steder i båden.
Kunsten er at få installeret et sted i båden, så støjsvagt som muligt og helst ikke op ad en kahyt, og slet ikke på skroget, så hele båden ryster. Valget faldt på badeværelset agter på indersiden i bænken i bruseren her burde være minimum af resonans 😀
Et godt trick er at bruge bløde slanger mellem pumpen og de faste rør, det støjdæmper endnu mere. Den gamle pumpe lader vi sidde. Den sidder i rummet under vasken, hvis den ene pumpe står af, kan vi stille om til den anden.
Udover pumpen havde vi også planlagt nye bogstaver ude agter, så man kan se hvad båden hedder, og hvilken havn vi ligger i. Det er meget nemmere at gøre mens båden er på land.
Her kræver det tungen lige i munden og en sikker hånd. Resultatet blev godt, vi håber, at man kan se det for gummibåden. Vi har jo navn både på fordækket og på siden af båden agter.
Så fik badestien og forskelligt bagpå lige en omgang autosol, det er nemt at gøre når båden står på land. det var ikke noget vi havde planlagt, men det var en ekstra bonus, at vi lige nåede det, nu vores søsætning var udskudt.Vi har en stort godt rum under sofaen ved pantry’et. Vi kalder rummet for kælderen. Problemet med dette rum er at låget (som er selve sofaen) er tung at løfte, ydermere kan man ikke sætte låget fast, når det er åbent. Det fik Lasse fixet ved at sætte et par fjedre i låget – han var dagens mand 👍🏻Øverst ses billedet af kompressoren til køleskabet. Normalt kører blæseren kun når køleskabet kører, og det kører ikke hele tiden. Det har den ulempe at al kulden i køleskabet falder til bunds når blæseren ikke kører, og der bliver varmt foroven. Lasse har lavet det sådan, at man nu manuelt kan slukke og tænde for blæseren, så den kører uafhængigt af hvornår køleskabet kører. Det betyder, at der nu er en konstant temperatur uanset om køleskabet kører eller ej. komtakten ses nederst til venstre. Køleskabsblæseren ses nederst til højre.