Havblik fra Ermonie mod øen Dokos i bugten Derrick Cove

Selvom byen Ermonie var meget hyggelig, blev vi enige om, at vi skulle videre. Varsling om en meget varm dag, på over 30 grader, gjorde, at vi var enige om, at ligge for svaj med direkte adgang til det turkise vand.

Vi skulle lige handle de sidste ting dvs. fiskegrej og madding 😄Vi smuttede også lige inden om slagteren og købte hel fersk kylling, som slagteren med et snuptarv udbenede. Han viste at han var meget stolt af sit erhverv da Lasse roste ham.

Vi smuttede også lige omkring grønthandleren og købte friske store grønne bønner, samt en “Very beautiful” bagerbutik. Skønt at handle i så gode butikker👍🏻

Vi sejlede for motor hele vejen, Da det var havblik. Det gjorde at vi kunne fiske, mens vi sejlede – ingen Blue Marlin, men fiskeriet var godt. En smuk tur med varsling om en varm dag.

Bugten Derrick Cove var smuk med turkist vand, og vi brugte lidt tid på tillægning idet vi vidste at der lå en tyk jernkæde på tværs i bugten, én man helst ikke skulle fange med ankeret. Da vi fandt pletten, vi ville ligge på, lavede Lasse igen en perfekt tillægning med anker og fortøjninger i land.

Nu var det tid til en dukkert og research på land. Vi havde en flot gåtur til toppen med en god udsigt. På øen var der en forladt olivenpresseri samt et par andre gamle huse. Solnedgangen var super flot ☀️

Vi spiste efter mørkets frembrud og i mens at nymånen skinnede på os 🌙 Efter maden og da månen var gået ned, tog vi en sen aftendukkert sammen med en masse morild. Det var rigtig sjovt og vandet var stadig varmt.

image

image image image image image