Fredag aften i Kattinge Vig

Vores første weekendtur alene i Blue Dot Startede lidt heftigt. Vores plan var, at sejle ud inden der kom for meget vind, men det nåede vi desværre ikke. Vinden var omkring 9 SM og kom fra den dummeste retning, man kunne forestille sig, når man ligger der, hvor vi gør. Vi kom dog ud med et lidt trykket søgelænder i bagbordside, fuldstændig umuligt at styre med alt det grej vi har hængende bagpå og så den smalle plads, så vi kunne ikke undgå at sejle på pælen da vi sejlede ud.

Solen skinnede og vinden var god den kom fra nord. Da vi endelig kom ud, satte vi alle sejl og lavede et kryds op øst forbi Elora og ud i bredningen, videre rundt vest om Elora og videre til Kattinge Vig.
Vi tog den nordlige side af Kattige Vig, for at kigge i læ, først sejlede vi så langt ind vi kunne. Her smed i ankeret – det virkede perfekt. Sidenhen tog vi DS bøjen, den var lidt mere fordelagtig for solnedgangen, der så ud til at blive flot.
Flot solnedgang er nok et underdrevet ord… det var magisk 🙂