Fra Rørvig til Roskilde – miniferien var slut
Det havde regnet i nat og skyerne var stadig trukket sammen med varsling om mere regn. Var det slut på sommeren?… Forhåbentlig ikke.

Vi skulle retur til Roskilde idag, arbejde mm. ventede forude.
Men selvfølgelig kunne morgenbadeturen, morgenkaffe, morgen… og diverse ikke undværes.

Skønt med Rørvig men nu var vi klar til at komme afsted. Dog havde vi lige tid til at tage et par mål til glas-opbevaring i det store skab. Vi har mange af vores glas opbevaret i papkasser, det kunne være fedt, hvis skabspladsen blev udnyttet bedre, og det ville Lasse kigge lidt nærmere på.

Ved 12-tiden ville vi sejle – vi gjorde klar, og heldigvis kom Michael fra Andromeda over for at udveksle kontakt-info. Lasse og Michael connectede på Facebook, vi måtte bare høre mere om deres tur.

Vi kom lige ud af havnen og satte sejl. Vi sejlede for sejl hele vejen hjem… fedt 💪🏻 vi var under broen klokken 15, og klokken 17.30 hentede Martin os på havnen.

En fed mini ferie, hvor vi faldt helt ned, var slut.

