Fra Othonoi til Vorias Ipirou Bay på fastlandet
Klokken 10.35 sejlede vi ud. Vinden kom fra nord, så vi havde lidt drillende sidevind i fralægningen. Vi lavede tricket, som vi så ofte har gjort. Idag holdt vi agterfortøjningen fast med to kugler bagerst på bagbord. Herefter sejlede vi fremad og ud af mod styrbord. Ud i bassinet så vi ikke sejlede ind i dem foran eller bagved. Vending i bassinet og ud af havnen – perfekt.

Kl. 11.05 satte vi fuld sejl. Vind 7,4 fra Nord og 7,2 knob. Da vi var kommet lidt ud fra kysten, kunne vi tydeligt se fyrtårnet hvor vi var ude i går.

Vi havde planer om at undersøge et par steder på Corfu. Nordsiden duede ikke med vind fra nord. Østsiden af Corfu fandt vi et par steder, men de var ikke aktuelle for os lige nu.
Vi var begge to meget overraskede over hvor turistet det var, et hav af små udlejningsmotorbåde drønede rundt om os, og de lavede masser af søer. Bugterne var fyldte, og der var pres på bøjer og ankerpladser. Indsejlingen til Corfu var et fint fyrtårn med Albanien i baggrunden – utrolig tæt. Vi skulle være opmærksomme på, at vi ikke kom på Albaniens mobilnetværk.

Vi havde hørt at italienerne holdt ferie nu i de første 3 uger af august, herefter ville det blive mere roligt. Vi håbede på, at det var sandt.
Vores plan i dag var at sejle til fastlandet op til Albaniens grænse. Vi havde fået anbefalet det af Fairy Tale 2, men samtidig var det en lidt lang sejlads, selvom meget af sejltiden var for sejl.
Vi fandt hurtigt ud af at den første del af bugterne var fyldt med fiskefarme, og det var bestemt ikke smukt.
Lige efter Albaniens grænse sejlede vi ind i en lille bugt, hvor der var en del fiskefarme, alligevel valgte vi at blive i bugten. Der var ingen lugt af fisk, for der var ingen fisk i farmen, og der var heller ingen fugle, vi så et par storke, det var alt. Til gengæld kunne vi ikke bade, idet vandet var forurenet, og vandet havde en giftig grøn farve.
Tiden var løbet fra os, og det var blevet for sent til at undersøge mere idag – vi tog en rask beslutning og satte et anker.
Alt åndende fred og ro, ingen dønninger, ingen lys, kun én anden båd og en hund der gøede hele natten.
Det var varmt, så afkølingen var med bruseren på bagperonen.

Der var en fin solnedgang, og vi havde udsigt til en fantastisk rolig nattesøvn.
Log


