Fra naturskønne Skuleskogen til bytur i Umeå

Solen skinnede fra en skyfri himmel. Så vi havde lidt travlt med at køre, på vejen ville Lasse opsætte dronen, med en “follow me” seance. Vi kørte allerede kl.8.04, og der stod solen allerede højt på himlen.

Billederne viste med al tydelighed, at foråret lod vente på sig, selvom vi skrev 11. maj.

Meldingerne fra Danmark var, at det var hedebølge og alt stod i fuld flor. Vi kørte videre nordpå mod Umeå, vi havde besluttet os for en tur i byen og god mad om aftenen på restaurant.

Lige syd for Umeå kørte vi forbi det eneste Fjällräven outlet der findes. De åbnede kl.10. Det passede lige med at vi kunne nå at handle i ICA, og så smutte inden om det kæmpe outlet vi ha de fået øje på. Vi brugte Vi brugte en times tid på god shopping. Vi købte alle 4 noget og var godt tilfredse, skjorter, kasket og bukser blev købt.

Umeå var en rigtig uinteressant svensk by på denne årstid, måske fordi vi var her i overgangen mellem vinter og sommer. Der var støv over alt i byen, alle vinduer var snavsede, pga. oprydningen efter den grus og småsten, der bliver drysset ud på sneen i vinteren. Store bunker med småsten lå alle vegne og masser at fejesmaskiner hvirvlede gruset op til støv.

Vi havde valget mellem 3 trafikerede og ucharmerende steder vi kunne campere. Vi valgte byggepladsen, idet den var tættest på byen, vel vidende at vi skulle sove med ørepropper. Men nu havde vi valgt en bytur. 

Solen skinnede og der var et hyggeligt leben i byen. Vi smuttede ind på den første hyggelige restaurant for at spise en let frokost. Et super hyggeligt sted, totalt proppet med spisende svenske gæster – men det var jo også lørdag og solen skinnede.

Efter frokosten daskede vi lidt rundt og så på byen, vi blev enige om st gå på byens kunstmuseum. Meget spændende sted med en meget interessant kunstner som Lasse faldt pladask for, han hed Elias Crespin og født i Venezuela i 1965 men boede og arbejdede i Paris.

Vi havde bestilt bord på en restaurant til kl.19.00, så vi kunne lige nå at få en morfar, inden vi skulle i byen igen. Restauranten viste sig at være en nabo restaurant, til den vi spiste frokost på. Det var svært at få bord, vi var for sent ude, eller restauranterne var ikke åbnet endnu, turistsæsonen var endnu ikke begyndt.

Maden var fin nok, men resten gik helt galt. Vi ventede over en time på maden, vi fik den forkerte vin og betalingen gik i fisk. Efter middagen har vi trætte og gik tilbage til vores campere, og sov det værste sted indtil nu – på en byggeplads lige ved siden af en heftigt vej. 

Vi fik helt sikkert brug for ørepropper i nat.

Log

Starttrip: 71839