Fra Lilla Kö-Ö til Lysekil i hedebølge-dag

Vi havde glædet os til at ligge en dag mere på klippen, vejrudsigten havde været lovende, ikke meget vind fra sydøst, så vi ville ligge i læ fra klippen. 

Istedet sagde det “Klonk” ved 5-tiden, det betød at Blue Dot havde kysset klippen med ankeret. På ingen tid var vi stået op. Vinden var tiltaget og vi fik den ind lige fra siden, slet ikke som lovet. Vi pressede de andre og vores Anker havde sluppet – vi var nød til at sejle ud… desværre.

Frida var også på dækket, og vi blev enige om at få dem ud først. Det var læringen fra sidst “sidst ind først ud”. 

Frida lå på vores styrbord side og det gjorde de to svenske både også. Vi havde sat en lang fortøjning midtskibs i bagbord side ind til klippen, for at give Frida plads til at komme ud. Vi satte 3 fortøjninger sammen, og Søren roede ud til klippen og fastgjorde til en bjergdup.

Desværre kom Fridas køl fast på den svenske nabobåd og kunne ikke komme ud, så nu vågnede svenskerne også og hjalp os. Det lykkedes os at få Frida fri så de kunne bakke ud.

Nu var det vores tur. Vi havde regnet med, at sige farvel de de 3 fortøjninger vi havde brugt, men svenskeren var så fantastisk flink at ro ud til klippen, hvor vi var fast gjort, så det lykkedes os at komme ud – tak til svenskeren for at være med til at få løst problemerne.

Ved klippen var der en del søgræs af den kedelige lange slags som vi desværre kendte for godt. Vi havnede som sidst – søgræsset havde sat sig i skruen, så vi ikke kunne bakke og kun sejle langsomt fremad. Nu havde vi erfaringen fra sidst, så vi sejlede langsomt til Långö svajebugt og smed anker.

På med al udstyret og i vandet med Lasse, som svømmede først under vores båd og viklede propellen fri for søgræs og dernæst Frida.

Vi sluttede af med en kop kaffe i solen, og nu var vi pludselig alle sammen på farten sydover.

Vi endte i Lysekils nordlige havn. Frida lå på Y-bom inde i havnen og vi lå longside uden for havnen. Det betød at vi kunne bade fra vores båd, så det gjorde vi det meste af dagen.

Temperaturen nærmede sig 30 grader og vinden var som en føntørrer, vandet var 20 grader og fuldstændig klart uden brandmænd (røde magneter 🇸🇪)

Ved 16-tiden startede en udendørs DJ på den store restaurant “Padlen” og det stoppede først kl. 22, super ærgerligt med støjforurening i en ellers stille og hyggelig havn.

Senere på aftenen gik vi en lille tur og tog en sundowner på toppen af en restaurant med udsigt til solnedgangen. 

Da det var blevet mørkt, kom Lilian og Søren over til en godnat og farvel drink (igen) – i morgen skulle vi hver til sit (igen 😆)