Fra Ata Bulut Koyu til Marti Marina og bugten Orhaniye

Vi havde haft en stille nat for svaj, vinden var faldet. Vi vidste, at vi skulle til Marti Marina kl.14 ca. 2,5 sømil fra hvor vi lå. 

Det gav os god tid til at explore i bugten Orhaniye hvor Keci Buku lå i bunden af bugten. Det var et sted, vi havde på vores liste, over de steder vi gerne ville se. Vi tog den velkendte morgen med kaffe i cockpittet, morgenbadetur, morgenmad og så var vi klar til at lette anker.

Vi sejlede forbi Marti Marina, der lå på vores bagbord side og videre ind i bugten Orhaniye. Bugten viste sig hurtigt ikke at være noget for os, den var for turistet og for fuld af både, men det var fedt at se bugten og udnytte tiden til vi skulle i havn. 

Ved 12.30-tiden gik vi i havn, Lasse kaldte op på kanal 73 og fik kontakt. Vi fik besked på at lægge til long-side uden for havnen, her kunne vi få tanket både vand og strøm.

Vi gik en tur på land, havnen var stor og meget pæn holdt, en masse store udlejningsbåde over 50 fod lå på stribe, der var både sejl- og motorbåde.

Vi faldt over en lille restaurant og spiste lidt frokost i ventetiden. Først kl.15.30 kom en mand og hentede Dingy. Det ville tage 1-2 timer, vi fik badet, handlet og spillet kort i ventetiden, og først kl.17.30 kom han tilbage med Dingy med en besked om, at vi først måtte puste den op efter 2-5 timer, men han lovede, at den var tæt.

Vi valgte at sejle med det samme, ud ad havnen og til venstre og kastede anker i bugten lige udenfor Marti Marina. Fra båden kunne vi se alle de små hyggelige restauranter. Vi blev dog på båden, da Dingy ikke kunne bruges endnu.

Aftenen gik med hygge, god mad, kortspil, badning og sejlads-planlægning. Vi havde en udfordring med noget dårligt vejr i den kommende uge, så det var med at udnytte tiden optimalt.

Heldigvis spillede restauranterne ikke særlig højt, og vinden havde lagt sig helt. Det så ud til at blive en god nattesøvn.