Forrygende sejltur til lonely bay Ak Ay Lilas på Ithaki
Den skønne stille morgen i Atheni bugten startede med en solopgang kl.7 og en kop kaffe.
Da Lasse vågnede indbød det flade vand til en paddeltur, det var fuldstændig havblik og stadig til at trække vejret.
Temperaturen var lovet til 37 grader idag. Vi ville sejle sydpå og se noget vi ikke havde set før.
Vi havde ikke travlt. På det meste af vores tur med gaster, gjaldt det om at komme frem i ordentlig tid, for at sikre os en god plads.
Nu var vi os selv og slap det pres. Bade, Paddle, kaffe, bade, morgenmad og derefter afsted i havblik… Atokos rejste sig klart i det flade vand.
Vi ville sejle sydpå, og se hvad der bød sig. Det blev en varm dag, så det var godt at være på vandet.
Marmakas Beach var for turistet, men vi måtte lige prøve det. Videre mod Kioni, der var fyldt op.
Vi tog den første bugt efter Kioni; Ak Ay Lilas, og vi snuppede hele stranden, og nød hvert minut – vi var helt os selv.
Log
MT: 1211
Log: 8985
Trip: 475,4

