For motor fra Rørvig til Holbæk

Jeg åbnede forsigtig øjnene for at se om der var liv i Lasse ved siden af mig. Jeg kiggede lige ind i to åbne blå øjne og hørte Lasse sige “Skal vi ikke bare sejle”? 

Øhhh… jo da ! Jeg kiggede lige ud af #ViewFromMyBedroomWindow og det så lidt kedeligt ud med både vejret og antallet af gæstesejlere. Så afsted kom vi inden for 20 minutter og satte kursen mod Holbæk gammelhavn.
Idag var det DoR motor igen … meget svag vind meget tæt til vinden, ok for små lette både, men ikke en 46 fods.
Vi har altid drejet til venstre mod Orø, vi er nemlig vilde med den ø – men ikke idag. Det er nemt at genkende Ørø på de 6 gamle vindmøller, der står på række på nordsiden af øen.
Så det var første gang, vi anløb Holbæk, ny havn, nyt havnemiljø, ny by. Vi ved godt, at mange sejlere fra Fjorden undrer sig over, at vi aldrig har været i Holbæk, når vi nu har haft båd siden 2005. 
Inge & Jakob på det gode skib Swing kom ved 16.30-tiden og lagde sig uden på.
Hygge og god mad på Blue Dot. Sæsonens første middagsmåltid i cockpittet.