Fødselsdagssejlads fra Hesnæs til Rügen

Super hyggelig fødselsdagsmorden, som startede kl.4.30 med, at jeg tog solopgangsbilleder, og derefter smuttede under dynen igen til fødselsdagsbarnet, som stadig sov tungt og godt.

Klokken 7.30 var der liv, og så blev kaffe, flag og gave serveret på sengen.

Ved 9-tiden var vi klar til morgendukkert og et bad. Cyklerne skulle samles, mens jeg lavede brunch.

Vi havde aftalt at blive i Hesnæs, idet vejrudsigten så skidt ud med sydøstlig vind. Vores næste destination var Rügen, og den lå sydøst, så vi ville have vinden lige i næsen – det havde vi ikke lyst til, for det ville helt sikkert blive en kedelig tur for motor.

Mens vi spiste morgenmad, kom regnen buldrende sammen med torden, cyklerne blev våde, men vi sad godt i tørvejr i cockpittet… Vi ventede lidt med cykelturen til Hestehoved, som vi havde planlagt.

Ved 11.30-tiden var der kommet en ny vejrudsigt, den viste sig at være fordelagtig i dag og ikke i morgen…

Klokken 14 ville regnvejret være overstået, og vinden ville gå i vest… ok, så hurtigt kunne planerne ændre sig, så cyklerne blev pakket sammen igen, og vi gjorde klart skib. Klokken var knap 14.30 da vi sejlede ud fra Hesnæs havn i solskin… næsten.

De første par timer sejlede vi for motor, indtil at vinden gik rigtig i vest, og der blev lidt mere af den. Sejlene kom op, og vi sejlede lige godt 5 knob for sejl. Klokken 18 blev det tyske høflighedsflag sat.
Lasse var en glad mand, og havde det helt fint med at bruge sin fødselsdag på god sejlads.

Det gik forrygende, og vi havde tørvejr hele vejen. 

Det blev ret sent, før vi ankom til Wiek, en stor havn hvor vi var sikre på at få plads. Vi lagde os longside og var rimelig trætte. Men det gjorde ingenting, for nu var vi der, hvor vi gerne ville være.

Vi ringede til Smilla Crew, som lå i Hiddensee, for at sige vi var kommet, men Smilla Crew havde fået besøg af sejlende venner fra Kolding, så ingen aftaler med dem.

Lasse havde stadig fødselsdag, og vi aftalte at fødselsdagen ville blive udvidet med i morgen, så han fik sin fødselsdagscykeltur.

Log

Afgang: kl. 11.25

Distance: 25,43 sømil

Gns. Fart: 6,02 knob

max fart: 9,2 knob

Tid: 4 timer 13 min